26944 Videregående NMR spektroskopi
2023/2024
Overordnede kursusmål
Formålet er at give et overblik over de 1D og multidimensionale NMR
teknikker som bl.a. bruges i en NMR baseret strukturel og
tilhørende funktionel analyse. Derudover vil kurset bibringe
deltagerne færdigheder i brugen af avancerede NMR metoder til at
løse andre analytiske problemer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Demonstrere kendskab til hvilken strukturel eller funktionel
information man kan få fra forskellige 1D, 2D og enkelte 3D homo-
og heteronukleare NMR teknikker.
- Foretage en teoretisk gennemgang af forskellige NMR
eksperimenter.
- Analysere konformationelle, strukturelle og funktionelle
problemer relateret til organiske og biologiske stofgrupper ved
anvendelse af avancerede NMR metoder.
- Demonstrere praktisk erfaring med optagelse af NMR
eksperimenter og viden om hvilke parametre der er vigtige for
enkelte eksperimenter.
- Demonstrere teoretisk og praktisk erfaring med
databehandling/processering af de forskellige NMR
eksperimenter.
- Fremlægge en NMR baseret struktur eller funktionel analyse af
en organisk forbindelse både skriftligt og mundtligt.
- Forudsige hvilke NMR eksperimenter, der er velegnede til at
løse en given strukturel eller funktionel problem
- Ekstrahere rumlig information fra komplicerede 1D NOE og 2D
NOESY spektre.
Kursusindhold
Kurset vil dække en introduktion til de forskellige 1D, 2D og 3D
homo- og heteronukleare NMR teknikker med hovedvægt på, hvilken
type af information de forskellige NMR eksperimenter giver. Dette
inkludere en teoretisk og en praktisk gennemgang af
eksperimenterne, data optagelse og data processerings rutiner.
Analyse af forskellige konformationelle, strukturelle og
funktionelle problemer relateret til organiske og biologisk
interessante stofgrupper vil blive gennemgået.
Bemærkninger
Kurset er åbent for deltagelse af andre fra virksomheder eller
lignende mod et gebyr. Henvendelse til kursets kontaktperson eller
til Undervisningssekretariatet, bygn. 206 tlf. 45252001
Sidst opdateret
04. maj, 2023