12773 Avancerede livscyklusvurderingsmetoder
2023/2024
Overordnede kursusmål
Baseret på de studerendes grundlæggende viden og færdigheder i
livscyklusvurdering er kursets formål at gøre de studerende i stand
til at løse komplekse problemer gennem tre avancerede
livscyklusvurderingsmetoder: prospektiv life cycle inventory
modellering, miljø-udvidet input-output analyse og absolut
miljømæssig bæredygtighedsvurdering.
Kurset vil udvide de studerendes evner i livscyklusvurdering,
forberede dem på at bruge metodikken i praksis i en karriere i
livscyklusbaseret bæredygtighedsvurdering i industrien eller
forskningsverdenen.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Evaluere miljøpåvirkningen fra komplekse systemer gennem
avancerede livscyklusvurderingsmetoder integreret i specialiserede
software-værktøjer.
- Forklare hvordan generiske og nuværende livscyklusdata kan
transformeres til at repræsentere fremtidige ændringer i
teknologi.
- Forudsige miljøpåvirkningen fra fremtidige systemer gennem
modellering af prospektive life cycle inventories for
teknologi-specifikke cases, heriblandt kvantificering af lærings-
og skalleringseffekter for forgrunds- og baggrundsprocesser.
- Forklare hvordan en miljø-udvidet input-output model kan
bygges.
- Estimere store systemers miljøpåvirkning gennem miljø-udvidet
input-output analyse.
- Beskrive hoveddelene i en absolut miljømæssig
bæredygtighedsvurdering.
- Udføre absolut miljømæssig bæredygtighedsvurdering på systemer
i forskellige skalaer.
- Diskutere og fortolke resultater fra anvendelsen af avancerede
livscyklusvurderingsmetoder under hensyn til et studies kontekst,
usikkerheder og andre begrænsninger.
Kursusindhold
Kurset indeholder tre dele: prospektiv life cycle inventory
modellering, miljø-udvidet input-output analyse og absolut
miljømæssig bæredygtighedsvurdering. De studerende vil blive
introduceret til teorien bag metoderne og de vil anvende metoderne
til at løse specifikke problemer gennem software, så som SimaPro,
Python and MATLAB. De studerende vil også lære at kritisk forholde
sig til begrænsninger i anvendelsen af avancerede metoder til
beslutningsstøtte, set i lyset af et studies kontekst og
usikkerheder.
Sidst opdateret
28. november, 2023