62999 Innovation Pilot

2022/2023

Kursusinformation
Innovation Pilot
Engelsk
10
Diplomingeniør
Kurset udbydes som enkeltfag
E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17)
F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17)
Undervisningen foregår både på Ballerup og Lyngby Campus.
Kurset baseres på interdisciplinært teamsamarbejde om et virksomhedsprojekt.
Interdisciplinært teamsamarbejde forudsætter at man arbejder sammen, gennemførelse af kurset kræver derfor aktiv tilstedeværelse.
Undervisningen foregår som en kombination af et e-læringsmodul og workshops.
13-uger
Aftales med underviser, Deltagelse i virksomhedssamarbejde og en bestået midtvejseksamen (e-lærings eksamen) er en forudsætning for at gå til endelig eksamen i kurset.
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
I bedømmelsen indgår e-læringsmodulbesvarelser, procesrapport, innovationsoplæg og prototype. Den endelige karakter er en helhedsvurdering baseret på ovenstående elementer. Eksamenssproget er engelsk.
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
6206362990
Bestået de første fire semestre af din uddannelse.
Sara Grex , Ballerup Campus, Bygning Ballerup , sarg@dtu.dk
Anders Paarup Nielsen
Torben Hede , torhed@dtu.dk
62 Institut for Ingeniørteknologi og -didaktik
I studieplanlæggeren

Bemærk: Det er ikke muligt at tilmelde sig kurset efter kursets begyndelse.
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
- Sætte dig i stand til at løse komplekse udfordringer i virksomheder gennem brug af din ingeniørmæssige viden og derigennem træne en innovativ tankegang.
- I kurset lærer du dig at tilrettelægge og gennemføre en tværfaglig innovationsproces med anvendelse af relevante innovationsmodeller og –metoder samt teknologisk viden.
- Give dig en grundlæggende forståelse af aktiviteter og processer i et innovationsforløb og arbejde med hvordan innovationsmodeller og -metoder anvendes og tilpasses en innovationsproblemstilling i praksis. Målet er også at du skal koble forretningsforståelse og værdiskabelse med innovationsprocessen samt løse denne type af udfordringer på en ingeniørmæssig professionel måde.
- Træne forståelsen og analysen af en problemstilling og dens kontekst samt at relatere den til et forretningsmæssigt, organisatorisk, teknologisk og brugermæssigt perspektiv og på den baggrund opstille en række løsningsmuligheder.
- Træne kommunikation af problemforståelse, behov og løsninger til relevante interessenter gennem bl.a. pitch, prototyper og skriftlig formidling.
- Give dig indsigt og erfaring med at arbejde og samarbejde på tværs af ingeniørfaglige discipliner som led i din ingeniørmæssige professionalitet.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Redegøre for grundlæggende teori og metoder inden for innovation og forretningsforståelse samt samarbejde og kommunikation
  • Forklare og anvende kursets innovationsteoretiske fundament i forbindelse med en innovationsproces
  • Undersøge og kortlægge konteksten for en given problemstilling mht. at forstå f.eks. markedet, værdiskabelse, trends, behov og teknologiske muligheder.
  • Opstille vision og mål for et innovationsforløb ved at se på innovationsudfordringen fra forskellige perspektiver og med brug af relevante innovationsmetoder
  • Organisere og designe et innovationsforløb for at løse en konkret innovations udfordring og forklare og evaluere den valgte proces og metode på baggrund af teori
  • Anvende relevante innovationsmetoder og redskaber på centrale elementer i innovationsprocessen.
  • Analysere, vurdere og beskrive løsningsmuligheder på en innovationsudfordring ud fra et forretningsmæssigt, teknologisk, organisatorisk og brugermæssigt perspektiv.
  • Udvælge og argumentere for en valgt innovationsløsning og beskrive løsningens implementering, forretningspotentiale og budget
  • Arbejde og samarbejde på tværs af ingeniørfaglige discipliner samt organisere samarbejdet i en heterogen projektgruppe
  • Illustrere og præsentere resultater af projektarbejdet mundtligt for relevante interessenter
  • Kommunikere et løsningsforslag som et skriftligt oplæg, der inkluderer en dokumenteret prototype samt analyser og overvejelser om forretningsmæssige, brugermæssige, organisatoriske og teknologiske forhold og endvidere forholder sig til implementeringen af den forslåede løsning.
  • Evaluere og reflektere over samarbejdet i et tværfagligt team, herunder egen og andres roller i innovationsprocessen for at forstå hvordan teamet kommunikerer, planlægger, beslutter, løser problemer, håndterer uoverensstemmelser og håndterer faglige og personlige forskelle samt brugen af egne og andres kompetencer i løsningen af en konkret opgave.
Kursusindhold
Kurset lægger vægt på at anvende innovationsteori og -modeller i praksis og løse en konkret ingeniørmæssig innovationsudfordring i samarbejde med en virksomhed. I kurset arbejdes systematisk med innovation som en undersøgende proces, der sigter på at opbygge viden som grundlag for at se nye muligheder. En væsentlig del af dette arbejde er at undersøge problemstillingen og dens kontekst grundigt og se problemstillingen fra forskellige perspektiver (reframing). Et andet væsentligt element er at udvikle værdiskabende løsninger, der tager højde for den sammenhæng løsningen skal indgå i. Besøg og interviews af væsentlige interessenter er en vigtig del af arbejdet og aktiviteter ude af huset må derfor forventes.

Gennem arbejdet med de konkrete innovationsudfordringer fås erfaringer med at navigere konstruktivt i en kompleks ingeniørvirkelighed og med at anlægge et forretningsperspektiv på både problemforståelse og problemløsning. I både problemforståelse og problemløsning skal overvejelser om brugere, teknologi, design, bæredygtighed, marked, samfund og økonomi inddrages. Som centrale dele af et innovationsforløb skal der i løbet af kurset arbejdes med: Problemidentifikation, idé generering, indsamling og vurdering af kvantitative og kvalitative informationer, prototyping, samt test og afprøvning af ideer, prototyper og koncepter.

Kurset indeholder træning i at kunne levere en kortfattet, inspirerende og informativ præsentation (pitch) af udvalgte løsningsforslag samt vejledning i, hvorledes de skriftlige rapporter målrettes modtagere og hensigt.
Undervisningsformen er baseret på blended learning, hvor en væsentlig del af den teoretiske undervisning foregår som e-læring og kursusdagene er organiseret som en blanding af workshops, gruppearbejde og virksomhedsmøder. Senere i forløbet vil der også være arbejde i værkstederne i SkyLab og på Ballerup Campus. Projektgrupperne sammensættes på tværs af ingeniørfaglige discipliner, og der gennemføres to virksomhedsforløb i løbet af kurset. Teamwork og projektarbejde er en væsentlig del af kurset og kursets læringsproces. De studerende forventes derfor at tage en aktiv og konstruktiv rolle i tilrettelæggelsen af teamets projektarbejde.

Gennem kurset fører grupper og studerende enkeltvis en logbog, som løbende beskriver og reflekterer over kursets aktiviteter og hvorledes disse håndteres både i grupperne og for den enkeltes vedkommende. Denne logbog danner basis for at man ved kursets afslutning har en detaljeret forståelse af indhold og læring.

Praktiske oplysninger:
- Gruppedannelsen foregår på første kursusgang, hvis du er forhindret i at deltage, kontakt venligst kursusansvarlig.
- Kurset afvikles sideløbende på Ballerup og Lyngby campus.
- Kursussproget er engelsk og alle afleveringer formuleres på engelsk.
Litteraturhenvisninger
Bog:
"Delft Design Guide" by Annemiek van Boeijen, Jaap Daalhuizen, Jelle Zijlstra, Roos van der Schoor. BIS Publishers (ISBN: 978 90 6369 327 5)

Alexander Osterwalder and Yves Pigneur: “Business Model Generation: A Handbook for Visionaries, Game Changers, and Challengers”. Wiley 2009. (ISBN:9780470876411) or free sneak peek PDF version (https:/​/​strategyzer.com/​books/​business-model-generation)

Øvrigt undervisningsmateriale er samlet på kursets e-læringsplatform
Bemærkninger
Faggruppe: Innovationsprocesser og entrepreneurskab
Obligatorisk kursus for alle diplomingeniørstuderende på 5.-6. semester
Sidst opdateret
17. februar, 2023