62259 Bygningsmekanik 2
2022/2023
Overordnede kursusmål
Kursets formål er at sætte de studerende i stand til at analysere
reaktioner, snitkræfter og deformationer i lineære elastiske
statisk ubestemte konstruktioner. Der lægges vægt på anvendelse og
forståelse af virtuelt arbejdes princip. Kurset er egnet som
forberedelse til yderligere kurser i bærende konstruktioner,
styrkelære og finite elementers metodes anvendelse indenfor
strukturel mekanik.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Løse den fjerde ordens differentialligning for statisk
ubestemte bjælker.
- Bestemme kræfter og deformationer for statisk ubestemte
gitterkonstruktioner.
- Anvende virtuel arbejdes princip til at beregne forskydning og
rotation.
- Anvende Kraftmetoden og Deformationsmetoden til at beregne
reaktioner, snitkræfter og deformationer i statisk ubestemte
konstruktioner for både bjælker og rammer.
- Løse den fjerde ordens differentialligning for søjlestabilitet,
herunder egenværdier og egenvektorer.
- Benytte matrixregning i forbindelse med løsning af lineære
ligningssystemer
- Elementmetoden til beregning af bjælke og
gitterkonstruktioner
- Forklare og kommunikere beregninger skriftligt gennem
rapporter.
Kursusindhold
Kurset består af forelæsninger, øvelsesopgaver og rapporter.
Følgende emner behandles i kurset:
Bernoullis bjælketeori. Statisk ubestemte gitter-, bjælke-, og
rammerkonstruktioner. Virtuelt Arbejdes Princip. Kraftmetoden og
Deformationsmetoden for flere gange statisk ubestemte
konstruktioner. Superposition til beregning af reaktioner,
snitkræfter og deformationer. Eulers søjletilfælde. Elementmetoden
for bjælke- og gitterkonstruktioner.
Bemærkninger
Faggruppe: Mekanisk teknologi
Valgfag
Sidst opdateret
07. marts, 2023