Overordnede kursusmål
Formålet med dette kursus er at arbejde med tværfaglige
problemstillinger, ud fra en given projektbeskrivelse, med
udgangspunkt i bæredygtige produkter.
En kerne kompetence for en Eksportingeniør er at kunne udarbejde en
forretningsmodel på eksportmarkedet, hvor der tages højde for valg
af markedet og strategi, teknologiske muligheder og krav,
økonomiske fordringer og konsekvenser, i en bæredygtige kontekst.
Dette involverer følgende fagområder:
- Digital forretning
- International markedsføring
- International økonomi
Faget giver metoder til at vurdere muligheder/forretningsmodeller
på et valgt internationalt marked.
Sprog (engelsk):
• Afpasse rapportens sprog til formålet
• Anvende korrekt, klart, præcist og læservenligt sprog
• Inkludere korrekte lettilgængelige ordlister omfattende
fagspecifikke termer/forkortelser, som forklares på engelsk
• Anføre bibliografi og kilder korrekt
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Arbejde tværfagligt med en selvvalgt bæredygtig problemstilling
indenfor de angivne fagområder.
- Anvende teoretiske modeller, metoder og principper fra
merkantile, økonomiske, elektrotekniske og informationsteknologiske
fagområder ved løsning af den selvvalgte problemstilling.
- Anvende værktøjer i forbindelse med digital forretning
- At kunne sortere en stor mængde indsamlet materiale og
dokumentere projektarbejdets vigtigste resultater så disse fremstår
klart og præcist. Samt forholde sig kritisk til resultaterne
- At opbygge en grundlæggende forståelse for de ændrede
forudsætninger virksomheden står over for ved salg til udlandet af
bæredygtige produkter.
- Vurdere muligheder/begrænsninger på det internationale
marked.
- Forholde sig kritisk til andre studerendes materiale og
formulere kvalificerede spørgsmål til dette
- At have grundlæggende kendskab til anvendelse databaser
- Udarbejde en forretningsmodel der indeholder økonomiske
vurderinger.
Kursusindhold
De studerende arbejder sammen i grupper, hvor der udarbejdes en
projektrapport på engelsk. Rapporten læses af kursus-vejlederne og
en anden projekt-gruppe. Denne anden projekt-gruppe har som opgave
sammen med kursus-vejlederne at stille
kritiske/uddybende/opklarende spørgsmål til projekt-rapporten ved
eksamen. (Hver gruppe har altså to opgaver - at skrive en rapport
selv - og at læse/stille spørgsmål til en anden gruppes rapport).
Se i øvrigt også under Prøveform og Bemærkninger.
Bemærkninger
Faggruppe: Strategi- og ledelsesudvikling
Eksport og teknologi: 4. semester
Formulerede rammer for spørgerunden ifm. peer assessment sikrer, at
alle studerende:
1) Modtager spørgsmål inden for alle fagområder og
2) Får lejlighed til at stille spørgsmål inden for alle fagområder
Der er ligeledes formuleret rammer for, hvordan det skal markeres i
rapporten hvilke studerende, der har medvirket ved tilblivelsen af
hvilke afsnit.
Da tværfagligheden er meget vigtig, er det et krav at alle
studerende skal bidrage med afsnit til rapporten inden for alle
fire fagområder.
Sidst opdateret
13. februar, 2023