Overordnede kursusmål
Kurset har som mål at udvikle deltagernes metodebevidsthed og evne
til at vurdere og anvende forskellige metoder ved løsning af
komplekse produktionstekniske problemstillinger. Herunder deres
evne til at arbejde med såvel kvantitative som kvalitative metoder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for kursets centrale videnskabsteoretiske begreber og
metoder.
- Redegøre for og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker
til problemanalyse og problemidentifikation.
- Redegøre for formålet med og indholdet i
problemformuleringsprocessen samt gennemføre denne i praksis.
- Formulere og argumentere for konkrete undersøgelsesspørgsmål og
analyser med udgangspunkt i problemformuleringen.
- Finde og udvælge ingeniørmæssig teori og metoder samt anden
information, der kan bidrage til løsningen af beskrevne problemer
eller problemstillinger.
- Vælge og argumentere for relevant undersøgelsesdesign, og
herunder kunne argumentere for valg af teknikker til
dataindsamling, dataanalyse og datatolkning.
- Anvende kvantitative metoder til analyse af produktionstekniske
problemstillinger. Herunder både enkeltkriterie- og multikriterie
baserede metoder.
- Vurdere relevans og reliabilitet ved foreslåede undersøgelser
og analyser. I den forbindelse kunne gennemføre relevante
statistiske analyser.
- Beskrive og vurdere eksisterende produktionstekniske koncepter
mht. muligheder og begrænsninger og deres relation til forskellige
videnskabelige metodologier.
Kursusindhold
Kurset indeholder videnskabsteori og metodelære for
produktionsingeniører.
- Introduktion til relevante videnskabsteoretiske grundbegreber og
modeller
- Videnskabelig argumentationsteknik og fundamentale
begrundelsesformer
- Videnskabelig videns generalitet, repræsentativitet og
forudsigelseskrav
- Introduktion til naturvidenskabelig, humanistisk,
samfundsvidenskabelig og teknisk
metodologi
- Anvendelse af teori og teknikker ved problemidentifikation og
problemanalyse
- Kvantitative analysemetoder og teknikker
- Kvalitative analysemetoder, interviews, observationer mv.
- Valg af undersøgelsesdesign, herunder valg af dataindsamlings- og
databehandlingsmetoder
- Eksisterende driftstekniske koncepter og analysemetoder
- Vurdering af validitet og realibilitet af undersøgelser og
analyser
- Særlige kvantitative analysemetoder: Frekvensanalyser,
Pålidelighed, Multikriterie
beslutningsanalyser, statistiske analyser og Forecasts
Litteraturhenvisninger
Noter.
Samuel B. Larsen: Projekter og rapporter på tekniske uddannelser.
Hans Reitzels Forlag 2. udg. 2021.
Supplerende litteratur: IB Andersen: Den skinbarlige virkelighed,
Samfundslitteratur 5 udg. 2013 eller senere.
Bemærkninger
Faggruppe: Operations management og automatisering
Produktion: 4. semester
Kurset har en tæt relation til kursus 62120, idet det danner
metodemæssigt grundlag for det projekt, de studerende gennemfører i
62120.
Sidst opdateret
08. februar, 2023