Overordnede kursusmål
At de studerende udvikler et entreprenant mindset, forstår og er i
stand til at anvende entreprenante metoder samt rekvirere viden om
de forskellige processer, der er involveret i at starte en
virksomhed.
Kurset sigter efter at udvikle den studerendes evner til
individuelt men særligt sammen med andre at arbejde systematisk med
at udvikle ideer til muligheder gennem test og prototyper. Dette
indebærer at balancere bæredygtigheds, tekniske såvel som
markedsmæssige og økonomiske aspekter for at strukturere processen
fra ide til koncept.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare den brede betydning af bæredygtighed (miljø, social og
økonomisk)
- Undersøge og define et problem der har bæredygtige
implikationer.
- Anvende entreprenante metoder og processer til at udvikle en
bæredygtig forretningsmulighed baseret på det definerede
problem.
- Identificere og samarbejde med relevante parter både indenfor
og uden for universitetet omkring udviklingen af en
forretningsmulighed.
- Evaluere forretningsideen med potentielle brugere og kunder og
argumentere for valg og handlinger taget på baggrund af denne
evaluering.
- Designe en økonomisk bæredygtig forretningsmodel for
forretningsmuligheden, beskrive dens elementer og begrunde
valget.
- Udarbejde et realistisk budget for forretningen.
- Argumentere for bæredygtigheden i forretningen.
- Pitche forretningsmuligheden på to minutter.
- Dokumentere forretningsmuligheden i en forretningsplan.
- Samarbejde i et team og forstå sine egne styrker og hvilke
ressourcer han/hun kan bidrage med.
Kursusindhold
Udvikle en bæredygtig ide til en forretningsmulighed og argumentere
for ideens bæredygtighed. Skrive en handlingsorienteret
forretningsplan og i processen anvende entreprenante metoder
herunder: effectual entrepreneurship, lean startup, customer
development og business model canvas.
Det er obligatorisk at den studerende, sammen med sin gruppe,
skriver et abstrakt baseret på den bæredygtige forretnings ide og
deltager i Grøn Dyst.
Litteraturhenvisninger
Kompendium
The Entrepreneur's Guide to Customer Development (2010). Cooper
& Vlaskovits
Supplerende materiale:
Osterwalder, Alexander et. Al. Business Model Generation. (2010)
Wiley
Bemærkninger
Faggruppe: Ingeniørdidaktik og -pædagogik
Proces og Innovation: 2. semester
Kurset er en integreret del af 2. semester på
diplomingeniørretningen i proces & innovation og er
fagintereret med 62024 PI Projekt 2 Prototypeudvikling. Studerende
på 2. semester på retningen har fortrinsret til kurset.
Sidst opdateret
07. marts, 2023