42715 Eksperimenter i etnografisk analyse

2022/2023

Kursusinformation
Experimenting with ethnography: Making time-space for analysis
Engelsk
5
Ph.d., Fagligt fokuseret kursus
Kurset afholdes d. 28.-31. august 2023
Campus Lyngby
Kurset rummer forskellige læringsformater udover det klassiske forelæsningsformat: faciliterede analytiske øvelser - individuelt og i grupper, oplæg ved deltagerne, workshops og peer feed back.
[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Eksamen består af et essay på max. 5 sider, som afleveres 4 uger efter kursets afslutning.
Alle hjælpemidler er tilladt
bestået/ikke bestået , intern bedømmelse
nej
Deltagerne skal have praktisk erfaring med etnografisk dataindsamling.
Minimum 20 Maksimum: 30
Brit Ross Winthereik , browi@dtu.dk
42 Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi
På instituttet
1. marts, 2023
For yderligere information og tilmeldning, skriv til professor Brit Ross Winthereik, browi@dtu.dk. Vedlæg 1 sides beskrivelse af forskningsprojekt, reflektion over kursets relevans for ansøgeren og projektets arbejdstitel.
Overordnede kursusmål
At kursisterne opnår kendskab til og erfaring med eksperimentelle analytiske teknikker inden for bearbejdelse af etnografiske data.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Bruge eksperimentel etnografi til analyse af eget datamateriale.
  • Opnå erfaring med experimentel etnografisk tænkning.
  • Udfordre egne forforståelser, tænkevaner, og nuværende analytiske praksis.
  • At kunne identificere analytiske åbninger og muligheder og selv skabe betingelserne for overraskelser og nye fund i etnografiske data.
  • Underkaste egne analytiske frameworks en kritisk gennemgang for at opnå kreativitet og engagement i egen praksis.
  • At foretage skift mellem metoder og registre og arbejde med flydende grænser mellem feltarbejde, dataindsamling, analyse og skrivning.
  • Skabe generativ afstand til etablerede begreber, nedarvede interesser og forudindfattede kategoriseringer.
  • At kunne samarbejde med andre om analyse.
Kursusindhold
Kursets udgangspunkt er at etnografisk analyse kan ses som eksperimentel praksis. Ved at give deltagerne mulighed for selv at benytte analytiske protokoller, hvis effekter uddybes af erfarne forskere, er formålet med kurset at åbne nye veje hen imod bedre etnografiske analyser. Kurset er baseret på antologien ”Experimenting with Ethnography: A companion to Analysis” (Ballestero, Winthereik, red. 2021), hvori forfatterne bruger egen praksis til at udvikle veje til eksperimentel etnografisk analyse. Fremfor at anskue analyse som en abstrakt og intellektuel relation til data, er formålet med kurset at formidle en engageret og kreativ praksis for forskere. Et vigtigt udgangspunkt for bogen er at problematisere, at en fast grænse mellem ”feltet” (dataindsamling) og ”skrivebordet” (analyse, teoretisering) skulle eksistere eller automatisk være meningsfuld. Kurset arbejder ganske som bogen med analytiske protokoller og forbinder sig dermed til historiske eksperimenter som værende af interesse for samfundsvidenskab og humaniora (Rheinberger 1997; Latour 1999; Tilley 2011; Kowal, Radin & Reardon 2013; Davies et al. 2018; Wolfe 2018 i Ballestero & Winthereik 2021). Kurset vil dække en bred vifte af emner og metoder såsom multimodale tilgange, multispecies etnografi, sensorisk modalitet, afkolonisering af metodologi og samarbejdsformer etc. Kursets teoretiske tilgang er forbundet med den materielle vending inden for antropologi og STS samt anvendelsen af "objektorienterede" metoder og samarbejdstilgange, der er udbredte og stadig mere almindelige metodiske værktøjer i etnografisk feltarbejde (Tsing, Pollman, 2005; Maguire, Watts, Winthereik (red), 2021; Waltorp 2020; Tsing, Deger, Saxeana, Zhou, 2020). Dette kursus inviterer deltagerne til at engagere sig og reflektere over både deres empiriske materiale og individuelle analytiske tænkning via spørgsmål som: Hvordan begrænses vi af traditionelle måder at tænke analyse på, når vi sidder med egne data? Hvordan påvirker eksperimentelle tilgange til analyse vidensproduktion, databehandling og de empiriske felter, vi finder relevante? Hvordan kan vi som forskere skabe kreative rum i det daglige, der åbner for samarbejde? Hvilke ny indsigter i data kan vi opnå ved at anvende protokoller som fremgangsmåde?
Litteraturhenvisninger
Leach, Edmund The epistemological background to Malinowski ́s empiricism. (1957), 20 p.
Lutz, Catherine Paths to Ifaluk (chapter 2 in Unnatural emotions 1988) 35 p.
McGranahan C (2018) Ethnography Beyond Method: The Importance of an Ethnographic Sensibility. Sites: a journal of social anthropology and cultural studies 15(1). 10 p.
BOOK Ballestero, A & Winthereik B.R., Experimenting with Ethnography: A Companion to Analysis, (2021), 266 p.
Bruun, M. H., Andersen, A. O., & Mannov, A. (2020). Infrastructures of trust and distrust: The politics and ethics of emerging cryptographic technologies. Anthropology Today, 36(2), 13-17. 5 p.
Douglas-Jones, R. (2017). Making room for ethics: Spaces, surveys and standards in the Asia-Pacific region. Science & Technology Studies, 30(3), 13-34. 21 p.
Werth, R., & Ballestero, A. (2017). Ethnography and the governance of il/legality: some methodological and analytical reflections. Social Justice, 44(1 (147), 10-35. 25 p.
Bemærkninger
Deltagelsespris 1.950 kr. - gælder både DTU's ph.d.-studerende og eksterne deltagere.
Sidst opdateret
02. februar, 2023