41E16 Ingeniørmæssig matematik og fysik for
bygningskonstruktører
2022/2023
Overordnede kursusmål
Kurset har til formål at bibringe bygningskonstruktører de mest
nødvendige ingeniørmæssige færdigheder i matematik og fysik, som de
måtte mangle for at kunne følge Masteruddannelsen i Brandsikkerhed
ved DTU, der ellers kræver et ingeniørfagligt niveau.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Trigometri, algebra og vektorregning
- Funktioner for kurver og flader
- Opstilling og løsning af ligninger
- Ligningssystemer
- Differentiation, integration
- Differentialligninger
- Arbejde, energi, effekt og impuls
- Basal statik, herunder statiske systemer, tværsnitsanalyse,
snitkræfter, søjler, brudmomenter i bjælker af stål, træ og slapt
armeret beton
- Statistik
- Kemi
- Termodynamik
Kursusindhold
Det er hele kursets idé, at bygningskonstruktører gennem deres
uddannelse og virke på forhånd har et solidt kendskab til
naturlovene, og at kurset tager afsæt i dette kendskab og tilføjer
de modeldannelser og matematiske beskrivelser, som anvendes i en
ingeniørmæssig behandling deraf.
Med udgangspunkt i et antal for bygningskonstruktører velkendte
problemstillinger af fysisk og matematisk natur opstilles relevante
eksempler.
Bemærkninger
Der vil være 10 hjemmeopgaver som ligger til grund for bedømmelse
af den studerende
Sidst opdateret
29. juni, 2022