Overordnede kursusmål
At formidle viden og kompetencer til at forstå og analysere hvordan
infrastruktur, erhvervsudvikling og bosætningsmønstre er forbundet
i arktiske samfund og landskaber.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Klassificere og diskutere centrale aspekter vedrørende
infrastrukturplanlægning, erhvervsudvikling og bosætning
- Analysere sociotekniske aspekter og udfordinger vedrørende
infrastruktur herunder ø-drift
- Forklare konsekvenserne af mono-økonomisk afhængighed og
korrelationen mellem bosætning og erhvervsgrundlag
- Diskutere miljømæssig og social effekt vurdering (EIA og SIA) i
relation til store projekter
- Analysere samfundsmæssige og miljømæssige (bæredygtigheds)
konsekvenser af investeringer af forskellig skala
- Kortlægge og analysere interesser og aktører relateret til
infrastrukturprocesser, samt planlægge involvering af
interessenter.
- Udforme en strategi for bæredygtig udvikling for et distrikt
eller en bosætning med scenarier, analyser, kreative processer og
diskussionsoplæg
- Kommunikere og interagere professionelt med andre fagfolk,
politikere og borgere
Kursusindhold
Kurset introducerer studerende til ingeniørarbejdet under arktiske
forhold, og giver redskaber til at forstå infrastruktur- og
byggeprojekter som sociotekniske processer. Der er i undervisningen
mere fokus på samfundsmæssige forhold og de forandringer som
infrastrukturprojekter medfører end på det byggetekniske. Kurset
giver dermed ingeniørstuderende mulighed for at relatere allerede
opnåede tekniske kompetencer til infrastrukturprojekter i en
specifik arktisk kontekst.
Centrale elementer:
- Samfundsforhold i Arktis
- Sociotekniske og samfundsvidenskabelige tilgange til
infrastruktur og samfund i Arktis
- Infrastruktur og dens betydning for lokal udvikling med
forbindelser til globale dynamikker
- Interessent- og aktøranalyser
- Bæredygtig lokal og regional udvikling
- Strategisk planlægning
- Logistik i Arktis
Kurset vil foregå i gruppearbejde, således at der i hver gruppe vil
være medlemmer med forskellige baggrunde.
Kurset bruger primært lokale eksempler fra Grønland og vil inddrage
lokale aktører i undervisningen. Men eksempler fra den arktiske
region i almindelighed vil også blive inddraget.
Kompetencerne erhvervet i dette kursus vil være af generel værdi,
da fokus er på udvikling af tilpassede løsninger baseret på lokale
forhold.
Bemærkninger
Kurset afvikles i Sisimiut, Grønland.
Kurset vil normalt være en del af det Arktiske Semester i Grønland
sammen med 11857, 11859 og enten 11853 eller 11854. Der er egen
ansøgning til det arktiske semester den 1 oktober.
Kurset kan dog tages alene under Åbent Universitet.
Kurset kan sammen med 11857 og 11859 tages af Bachelor studerende
på deres sidste semester - fx i kombination med deres Bachelor
projekt.
Sidst opdateret
29. april, 2022