41871 Bolig & Bygning 1
2022/2023
Overordnede kursusmål
Målet med kurset er, at de studerende skal introduceres til design
af bygninger, byggeteknik og projekteringsmetodik, og skal kunne
gennemføre en simpel skitseprojektering af en bolig med
udgangspunkt i erfaringsbaseret viden om byggeri.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive boligens væsentligste funktioner og deres indbyrdes
samspil
- Projektere en bolig på et skitsemæssigt plan, med udgangspunkt
i almindeligt kendte løsninger, produkter og materialer
- Anvende erfaringsbaseret viden om konstruktioner, løsninger,
produkter, materialer, energieffektivitet, installationer og
statiske konstruktioner
- Udarbejde almindelige tekniske tegninger af et boligbyggeri:
plan, snit, opstalter og bygningsdetaljer, samt 3D tegninger af
bygninger
- Bruge CAD-programmer som værktøjer i bygningsprojektering
- Udarbejde en simple teknisk rapport, der beskriver
skitseprojektet og argumenterer for de trufne valg
- Fremlægge skitseprojektet mundtligt
- Forstå, hvordan udviklingen i det grønlandske samfund generelt
påvirker udviklingen af byggeriet
- Orientere sig inden for de rammebetingelser, der gælder for
byggeri i Grønland, herunder det grønlandske
bygningsreglement
Kursusindhold
Centrale elementer:
- Boligbyggeri i Grønland
- Grundlæggende byggeteknik
- Klimaskærm og energi
- Introduktion til bygningsmaterialer og installationer
- Boligers funktion og planløsning
- CAD modellering
- Skitseprojektering af enfamiliehus
Der skitseres et projekt til et boligbyggeri. Der anvendes
CAD-programmer til projekteringen.
Sidst opdateret
09. maj, 2022