Overordnede kursusmål
At træne deltagerne i syntesetankegangen ved udførelse af et
ingeniørmæssigt projekt inden for telekommunikation. At træne
deltagerne i en rationel arbejdsgang ved et udviklingsarbejde
udført som gruppearbejde.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- gennemføre et struktureret udviklingsforløb for et
ingeniørmæssigt projekt
- kende forskel på forskellige niveauer i forløbet
- udarbejde specifikation
- udarbejde system- og konstruktionsbeskrivelser
- implementere en konstruktion i hardware/software
- gennemføre en planlagt afprøvning af en konstruktion
- evaluere og give konstruktiv kritik på andres arbejder
- organisere samarbejdet i en heterogen gruppe
- organisere kontakt til andre grupper eller brugere i større
projekter
- præsentere en konstruktion for andre
Kursusindhold
I begyndelsen af kurset undervises der lidt i projektarbejde og
udviklingsmetode for et ingeniørmæssigt produkt. Derefter vælges
projekt og eventuelt delprojekter, og deltagerne opdeles i grupper
(2-6 deltagere) efter dette valg. Grupperne skal udarbejde en
detaljeret opgaveformulering/specifikation og derefter udarbejde
en skriftlig beskrivelse af konstruktionen. Forløbet opdeles i
trin, hvert efterfulgt af et review for at kunne gå videre med
næste trin. Den udarbejdede beskrivelse afleveres og skal godkendes
før 3-ugers periodens begyndelse. I 3-ugers perioden gennemføres
opbygning samt afprøvning, og den afsluttende rapport skrives og
fremlægges på det afsluttende symposium den sidste dag i 3-ugers
perioden. De mulige projekter indebærer opgaver inden for mindst et
af følgende felter:
- Optiske og trådløse kommunikationssystemer
- Signalbehandling i kommunikationssystemer - kodning og modulation
- Netværksarkitektur og -elementer.
Bemærkninger
Kurset afvikles sammen med 34229, så der vil ofte være grupper med
deltagere på forskelligt fagligt niveau
Sidst opdateret
29. april, 2022