Overordnede kursusmål
At træne studerende i drift af procesanlæg, at forstå detaljer i
design og komponentvalg for industrielle anlæg, at sammenligne
teori og praksis og løse anlægs-/driftstekniske problemer.
Kurset giver en videregående baggrund for design af egne
forsøgsanlæg, for planlægning og gennemførelse af storskala
eksperimenter og for at drage konklusioner fra resultater og
erfaringer.
Kurset giver derudover en god baggrund for at arbejde som
hjælpelærer ved eksperimentelle kurser.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Gennemføre drift af procesanlæg inkl. dataopsamling og
måleudstyr i pilot plant
- Anvende teori på eksperimentelle problemstillinger og
resultater
- Analysere og drage konklusioner vedrørende kvalitet og
anvendelighed af resultater og at vurdere konsekvenserne for drift,
design, opskalering og funktionalitet af komponenter
- Udarbejde P&I diagrammer for en proces
- Forklare designet af en proces og af udstyr
- Udvælge proces komponenter og designe utility systemer
- Identificere og løse praktiske opgaver vedr. prøvetagning og
måleteknik
- Gennemføre usikkerhedsberegninger på eksperimentelle
målinger
- Identificere proces og sundhedsrisici ved praktisk arbejde med
procesanlæg
- Udarbejde korte tekniske rapporter, som er klare,
velstrukturerede, lætte at læse og forstå
- Mundtligt give en hollistisk præsentation af en procesteknisk
opgave
Kursusindhold
Følgende opgaver udføres i grupper af 2 personer:
1. 5 stor skala øvelser (enhedsoperationer, proces regulering,
reaktionslære). Øvelserne er identiske med de eksperimenter, der
tilbydes i kursus 28123 (Internationalt sommerkursus) med følgende
undtagelser: I tillæg til den ordinære øvelsesvejledning føjes et
antal opgaver af mere avanceret eksperimentel karakter, eller flere
beregninger, eller opskalerings betragtninger, modelarbejde eller
flere teoretiske detaljer (se liste vedr. supplerende opgaver i
kursusbeskrivelsens appendix).
Rapportarbejdet er begrænset til resultater og beregninger,
usikkerhedsberegning, diskussion især vedr. proces- og
sikkerhedsaspekter samt synopsis.
Valg af eksperimenter er i henhold til de samme princiopper som i
kursus 28121, men begrænset til max. 1 øvelse i proces regulering
eller reaktionslære ud af de 5. Rapporterne diskuteres med læreren
og revideres om nødvendigt. Estimeret samlet tidsforbrug 160 t.
2. En rapport vedr. produktionsmetoder og system design principper
for følgende utilities: Procesdamp, rendamp, trykluft og
forskellige vandkvaliteter. Estimeret samlet tidsforbrug 25 t.
I tillæg hertil skal hver enkelt student udføre følgende:
3. Læse baggrundsmateriale og deltage i en forelæsning om ventiler,
pumper, instrumentering og specielle analyse- og
prøvetagningsmetoder, hvor princip, funktionalitet, design
detaljer, anvendelse og nøjagtighed er omfattet. Estimeret samlet
tidsforbrug 6 t.
4. Baseret på given information om en proces gives en forelæsning
med basis i det udarbejdede PI-diagram. Estimeret samlet
tidsforbrug 4 t.
Litteraturhenvisninger
Lærebøger i enhedsoperationer, procesregulering og reaktionslære.
Øvelsesvejledninger og kompendie.
Bemærkninger
Øvelser udført i tidligere kurser kan ikke vælges igen.
Supplerende opgaver: Se separat Appendix to PhD course 28924
(udleveres af de kursusansvarlige)
Sidst opdateret
09. maj, 2022