Overordnede kursusmål
Kurset skal give de studerende et solidt teoretisk kendskab til
fødevareprocesteknologi med hovedvægten på basale
beregningsværktøjer inden for proces- og produktteknologi. Desuden
skal kurset gøre de studerende bekendt med væsentlige
problemstillinger inden for levnedsmiddelindustrielle produktioner
(hvilken enhedsoperation er den begrænsende faktor for en given
proces, hvordan tidsoptimeres processer, hvor lang tid tager det at
opnå ønskede ændringer i fødevaren). De studerende skal på baggrund
af dette kursus kunne foretage beregninger, der er nødvendige for
at procesvurdere enhedsoperationer (opvarmning, nedkøling,
energiforbrug, apparatur dimensionering o.l.) og herved skal de
kunne planlægge en fuld produktionsproces af et given produkt.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Identificere og beskrive enhedsoperationer
- Analysere og beregne på basale masse- og
energitransportmekanismer
- Beskrive den fysiske mening af processers variable og parametre
og analysere deres indflydelse på procestiden
- Beregne tider for opvarmning, afkøling og frysning under simple
antagelser
- Analysere simple proceslinjer med henblik på identifikation af
den begrænsende proces
- Anvende basale formler for fødevareprocesser til at estimere
den samlede procestid for et given produkt
- Analysere processer ud fra Gantt charts med henblik på at
optimere den samlede procestid
- Fremstille en procesplan og visualisere den i et Gantt
charts
Kursusindhold
I kurset behandles bl.a. følgende emner:
Fysiske egenskaber af fødevarer, masse- og energibalancer,
flowschart, transport af væsker og faste produkter,
varmebehandlingsprocesser for kontinuerte og batch processer,
estimering af opvarmnings- og nedkølingstider, planlægning af
tidsoptimeret proces og visualisering af denne i et Gantt chart. De
enkelte emner illustreres med eksempler i form af opgaver og
casestudies.
Litteraturhenvisninger
Fødevareteknologi - en introduktion til procesteknik og produktion
i fødevareindustrien. af Nina Gringer, Gine Ørnholt Johansson og
Alan Friis.
Polyteknisk forlag 2021
ISBN: 97 887 5020 027 7
Sidst opdateret
27. april, 2022