Overordnede kursusmål
At de studerende skal kunne måle på og forstå produktionsprocesser.
Baseret på denne viden skal de studerende være i stand til at
udvælge metoder til måling af de vigtigste parametre i den valgte
fødevareproduktion og udfra opnåede resultater forholde sig til
disse processers betydning for fødevaresikkerhed og
fødevarekvalitet. Endvidere skal de studerende kunne bedømme og
fremlægge opnåede resultater.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Begå sig i laboratorier
- Føre en laboratorie journal til brug for rapportskrivning
- Beskrive og analysere en problemstilling hvori der indgår
målinger og analyser
- Behandle og validere indsamlede resultater, således at disse
kan ligge til grunlag for løsningsmodeller
- Beskrive og vurdere anvendelse af forskellige analysemetoder
til måling af samme parameter
- Beskrive analytiske principper bag udførte målinger
- Afrapportere (skriftlig og mundtligt) og tolke såvel anvendte
metoder som opnåede resultater til målgrupper med forskellige
faglige niveauer
- Samarbejde i mindre grupper, med henblik på løsning af
projektbaserede opgaver
- Beskrive og tolke kemiske, fysiske og mikrobiologiske processer
der ligger til grund for opnåede resultater
- Beskrive og anvende grundlæggende principper i innovation.
- Behersk og anvende fagudtryk på engelsk.
Kursusindhold
Kurset udbydes på 1. semester af diplomuddannelse i
Fødevaresikkerhed og -kvalitet og er opbygget baseret på CDIO
principperne(Conceive (Forstå), Design, Implement (Indføre) and
Operate (Udføre)). I dette kursus skal de studerende derfor designe
og forstå analyseprocesser i forbindelse med fødevareproduktioner.
Baseret på en kombination af gruppearbejde i mindre grupper med
fagligt støttende klasseundervisning, skal de studerende gennemføre
processer på en ingeniørmæssig måde, samt designe målesystemer, som
kan belyse de fysisk/kemiske/mikrobiologiske processer, der
foregår under produktionen af de valgte fødevarer. Endvidere skal
de studerende kunne vælge de målemetoder, der er nødvendige for at
opnå viden om de igangværende processer og afrapportere opnåede
resultater i både mundtlig og skriftlig form. Det påtænkes at de
studerende skal producere hvedebrød og øl, hvor den første
produktion skal danne grundlag for en evaluering og feedback til
den studerende, hvorefter de under større selvstændighed skal
planlægge og udføre den efterfølgende analytiske undersøgelse af
produktionen af øl i den følgende 3 ugers periode. Til støtte for
dette er der et forløb om mikrobiologiske analyser. Grundlæggende
principper for innovation bliver introduceret og eksemplificeret i
øl produktionen. For at kunne begå sig som ingeniør i en globalt
sammenhænge, bliver engelsk fagudtryk introduceret.
Bemærkninger
Det er en forudsætning for at gå til eksamen, at de praktiske
øvelser er gennemført og afrapportert i skriftlig godkendt form, og
der er mødepligt til lab øvelser. Kurset henvender sig primært til
diplomingeniør studerende.
Sidst opdateret
05. juli, 2022