12130 Affaldssystemer og affaldsteknologi
2022/2023
Overordnede kursusmål
Kurset giver et omfattende overblik over det faste affalds
problemstillinger samt de tilknyttede teknologier og
systemløsninger. Særlig indsigt etableres vedrørende
affaldsplanlægning, kildesortering, forbrænding, kompostering,
anaerob udrådning og deponering. Principper og værktøjer til
miljøvurdering af affaldsystemer tilvejebringes også.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare og anvende væsentlige begreber i relation til
affaldsgenerering: affaldskilder, affaldstyper, affaldsfraktioner,
kildesortering, enhedsmængder
- Beskrive metoder til karakterisering af affald
- Designe og forklare systemer til opsamling, indsamling,
transport og omlastning af affald
- Beskrive behandlingsteknologier og overordnet forklare de
involverede fysiske, kemiske, og biologiske processer
- Beskrive genanvendelsesteknologier for vigtige
affaldsfraktioner
- Beskrive deponeringsteknologier og overordnet forklare de
involverede fysiske, kemiske, og biologiske processer
- Beskrive mængder og sammensætning af fast affald i Danmark,
samt forklare hvorledes dette kan påvirke udformningen af
affaldssystemet
- Beskrive væsentlige ressourcemæssige aspekter og emissioner ved
indsamling, behandling, genanvendelse og deponering af affald, samt
identificere potentielle miljøeffekter i relation til de relevante
teknologier
- Identificere væsentlige problemstillinger ved miljøvurdering af
affaldssystemer
- Udarbejde og argumentere for en plan for håndtering og
disponering af fast affald i en specifik region
Kursusindhold
Affaldets kilder, mængde og sammensætning; enhedsoperationer ifbm.
indsamling og forbehandling; genbrug og genanvendelse; sortering;
forbrænding; biologisk behandling (kompostering, biogas);
deponering; affaldspolitik og styring; planlægning; miljøvurdering
af affaldssystemer; farligt affald. Gruppearbejde gennem hele
kurset omkring planlægning og evaluering af et affaldssystem,
afsluttes med rapport.
Sidst opdateret
30. juni, 2022