62683 Maskinkonstruktion

2021/2022

Faggruppe: Mekanisk teknologi (100%)
Maskinteknik: valgfag 3./4. semester
Kursusinformation
Mechanical Engineering Design
Dansk
10
Diplomingeniør
Kurset udbydes som enkeltfag
F2B (tors 8-12) og Juni
Campus Ballerup
Projekt kan evt være på Campus Lyngby.
Undervisning og projektarbejde i grupper (2, evt. 3 studerende).
13-uger + 3-uger
Sidste dag(e) i 3-ugersperioden
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , ekstern censur
41540 og 41640
41540/41640
62675.41533
Christian Kim Christiansen , chkch@dtu.dk
62 Institut for Ingeniørteknologi og -didaktik
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Efter at have gennemført kurset skal de studerende have opnået så megen erfaring i maskinkonstruktion, at de kan konstruere et teknisk produkt samt udarbejde den tegningsdokumentation, som kræves for fremstilling.
Kunne forstå, anvende og dimensionere de maskinelementer som indgår i en mekanisk transmission.
Kunne kommunikere resultatet af arbejdet klart og tydeligt i form af rapport, beregninger og tegningsmateriale.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Analysere belastningssituationen i en mekanisk transmission.
  • Redegøre for belastninger og øvrige driftsforhold for de komponenter som indgår i transmissionen.
  • Designe et mekanisk produkt der opfylder given spefikationer vedr. størrelse, overført effekt, levetid mv.
  • Anvende den Newtonske mekanik og elementære styrkelære ved dimensionering af de maskinelementer der indgår i transmissionen.
  • Angive krav til materialer og funktionsflader for de komponenter, som indgår i transmissionen.
  • Anvende de standarder, som sætter rammerne for transmissionens dimensionering, omfattende DS-, DIN-, EN- og ISO-standarder.
  • Beskrive og anvende de modeller og analysemetoder, der danner grundlag for valg af rulningslejer.
  • Opbygge en produktmodel af transmissionen i et avanceret CAD-system og anvende denne model som grundlag for fremstilling af en samlingstegning samt bearbejdningstegninger af udvalgte komponenter i transmissionen.
  • Skrive en teknisk rapport som, på et højt fagligt niveau, redegør for transmissionens dimensioneringsgrundlag.
Kursusindhold
Produktets grundegenskaber: struktur, form, materiale, dimension og overflade. Grundspecifikation. Almindeligt brugte maskinelementer i mekaniske transmissioner. Konstruktion af produktspecifikke elementer som aksler og tandhjul. Valg af standardelementer som f.eks. rulningslejer og skruer. Specifikation af tolerancer, herunder anvendelse af geometrisk produktspecifikation. Opbygning af produktmodel i CAD, skitsering, udarbejdelse af udkast og opslag, bearbejdningstegninger og samlingstegninger. Kurset gennemføres som et større, selvstændigt konstruktionsprojekt, der føres frem til dokumentation (skriftligt og tegningsmæssigt) af et produkt.
Sidst opdateret
29. april, 2021