62159 Grundlæggende matematik 2
2021/2022
Faggruppe: Matematisk modellering og
dataanalyse
Eksport og Teknologi: 1. semester
Overordnede kursusmål
Kursets mål er at gøre de studerende fortrolige med begreber,
metoder og tankegange inden for grundlæggende ingeniørmatematik,
især brugen af matematisk analyse i forbindelse med studiet af
matematiske modeller. Virkelighedsnære problemer, fra en bred vifte
ad videnskabelige, teknologiske og økonomiske emner, er centrale
elementer i kurset. Kurset fokuserer på studiet af
differentialligninger og funktioner af to variable som generelle
modelfunktioner.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Opstille og håndtere simple infinitesimale modeller
- Analysere og karakterisere differentialligninger, dels ved brug
af felter af linjelementer, dels ved studiet af forholdet mellem
partielle og fuldstændige løsninger
- Løse lineære første-ordens differentialligninger og
første-ordens differentialligninger med separabel højreside ad
algebraisk vej
- Løse anden ordens lineære differentialligninger med konstante
koefficienter ad algebraisk vej
- Anvende numeriske metoder til løsning af sædvanlige
differentialligninger
- Opstille og anvende matematiske modeller i flere variable
- Analysere og løse udvalgte klasser af
flervariabel-problemer
- Bestemme afledede af funktioner af flere variable og gøre brug
af Taylors polynomium af første og anden orden, sammen med Newtons
metode i to variable, til bestemmelse af omtrentlige eller eksakte
minima, etc.
Kursusindhold
Differentialligninger og funktioner af flere variable
Litteraturhenvisninger
Noter
Maple (CAS-værktøj)
Sidst opdateret
21. april, 2021