Overordnede kursusmål
At give den studerende en ingeniørværktøjskasse inden for
elektrokemiske energikonverterings- og -lagringsteknologier. Den
studerende lærer om energikonverterings- og -lagringsteknologier,
funktionaliteten af apparatkomponenter samt hvordan disse påvirkes
af struktur og materialekemi. Dette vil give den studerende indsigt
i f.eks. muligheder og begrænsninger for disse teknologier, som
bidrager til at nå FN's syvende verdensmål for bæredygtig
udvikling vedrørende bæredygtig energi. Den studerende vil også
lære at foretage en simpel teknoøkonomisk evaluering af
energiteknologier for at kunne udvælge egnede energikonverterings-
og -lagringsteknologier for specifikke anvendelser.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive funktionaliteten af nøglekomponenter og materialekrav
i teknologier til energikonvertering og -lagring
- Forklare nøgleparametre i relation til materialekemi, -struktur
og -valg
- Beregne ligevægtspotentialet af brændselsceller og
batterier
- Analysere tabsmekanismer i brændselsceller og batterier
- Beskrive degraderingsmekanismer i apparater til
energikonvertering og -lagring
- Anvende relevante materialekarakteriseringsmetoder
- Beskrive en generel energiomkostningsanalyse anvendt på en
udvalgt energikonverterings- eller -lagringsteknologi
- Anvende nøglekoncepter inden for bæredygtighed og økonomi på
tværs af forskellige energikonverterings- og
-lagringsteknologier
- Evaluere og dokumentere en energikonverterings- og
-lagringsteknologianalyse
- Anvende teknisk og forskningsrelevant
præsentationsteknik
Kursusindhold
I dette kursus gennemgås en række elektrokemiske
energikonverterings- og -lagringsteknologier med henblik på disses
funktionalitet og relationen til de enkelte komponenters
materialesammensætning, mikrostruktur og fysiske/kemiske
egenskaber. Netop materialestrukturen analyseres på mikroskopisk
niveau via relevante karakteriseringsmetoder såsom
røntgendiffraktionsanalyse og skanningselektronmikroskopi. Kurset
giver også en gennemgang af de økonomiske analyser forbundet med
fremstilling og brug af de enkelte teknologier. Der udføres et
3-ugers teamprojekt i løbet af kurset, hvor de studerende i grupper
anvender de ovennævnte metoder.
Litteraturhenvisninger
“Fuel Cell Engines” af Matthew. M. Mench (2008) og “Principles and
Applications of Lithium Secondary Batteries” by Jung-Ki Park
(2012). Begge er tilgængelige online gennem DTU Bibliotek.
Yderligere undervisningsmateriale vil være slides og handouts.
Bemærkninger
Studerende fra BSc in General Engineering vil have fortrinsret til
kurset.
Dette er et specialiseringskursus, der efterfølger kursus 47202
(Introduktion til fremtidens energi) med fokus på brændselsceller
og batterier.
Sidst opdateret
26. april, 2021