Overordnede kursusmål
Studerende lærer at udarbejde feasibility-studier for
energiprojekter set fra såvel et samfunds- som et
virksomhedsperspektiv under hensyntagen til økonomiske,
miljømæssige, reguleringsmæssige og finansielle forhold, såvel som
bæredygtighedskriterier.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive indhold og trin i et feasibility-studie af et
energiprojekt, herunder dets økonomiske, miljømæssige,
reguleringsmæssige og finansielle elementer
- Forklare forskellen mellem samfundsmæssig og virksomhedsmæssig
feasibility i et energiprojekt
- Anvende metoder for projektevaluering til at beregne vigtige
økonomiske og finansielle indikatorer såsom kapitalværdi, intern
rente, tilbagebetalingstid, og debt service coverage ratio af et
konkret energiprojekt
- Bestemme de vigtigste elementer i den miljømæssige og
lovgivningsmæssige feasibility for et konkret energiprojekt
- Opsøge og kritisk anvende data fra forskellige kilder
- Vurdere usikkerhed og risici relateret til opnåede feasibility
og bankability resultater ved at lave passende scenarier og
følsomhedsanalyser
- Vurdere bærdygtigheden af et projekt i forhold til 'EU
Taxonomy for sustainable activities'
- Formulere specifikke anbefalinger til beslutningstagere baseret
på resultater fra et feasibility-studie
- Reflektere over fordele og begrænsninger som en partiel og mere
eller mindre isoleret analyse af et enkelt projekt har i forhold
til en mere omfattende energisystemanalyse
Kursusindhold
Vi behandler principper som den grundlæggende økonomiske
værdiansættelse, investeringsanalyse, levelised costs of energy,
vurdering af miljøpåvirkninger, følsomhed og risikoanalyse, og
finansiering af projekter. I forelæsninger, hjemmestudier med
læsning og videoer, øvelser og gruppearbejde lærer de studerende
gradvist hvordan man opbygger værdiansættelsesmodeller og
gennemfører feasibility-studier. Igennem hele kurset arbejder de
studerende i grupper på en case fra den virkelige verden i
energibranchen, for hvilket der udarbejdes en omfattende
feasibility rapport. Kurset skal forberede studerende der er hen
imod slutningen af deres Master studier til at kunne navigere i et
professionelt miljø der kræver både ingeniørmæssige og økonomiske
færdigheder, som f.eks. projektledelse.
Litteraturhenvisninger
De studerende vil få adgang til alt undervisningsmateriale gennem
DTU Learn.
Bemærkninger
Det anbefales at kurset tages i sidste år af studierne, helst
umiddelbart inden afsluttende specialeprojekt.
Sidst opdateret
27. april, 2021