Overordnede kursusmål
Formålet med dette kursus er at give et teoretisk perspektiv på
teknologiens rolle i den bæredygtige omstilling og hvordan man kan
anvende denne teori til at skabe en mere bæredygtig verden. Det
teoretiske udgangspunkt understøttes ved at inddrage lokale
politiske, sociale og økonomiske aspekter i henhold til forskellige
teknologiske løsninger, der skal skabe et stratetisk grundlag for,
hvordan vi bedst muligt kan opnå FN’s Verdensmål.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- forstå bæredygtig omstilling teorier og aktuelle cases
vedrørende globalt klima og tilhørende miljøudfordringer;
- evaluere casestudier ved brug af de analytiske metoder og
rammer, der er udviklet inden for studier af innovation og
bæredygtig omstilling;
- analysere bæredygtige teknologier i lyset af værdiskabelse,
institutioner, markeder, politiske systemer og kulturelle
kontekster;
- vurdere virkningerne af teknologier i relation til specifikke
Verdensmål;
- begrebsliggøre teknologiske løsninger i henhold til aktuelle
klima- og miljøudfordringer;
- evaluere de sociale virkninger af teknologiske løsninger samt
af de ’drivers’, der er nødvendige for implementeringen af
teknologier;
- syntetisere forskellige teoretiske perspektiver ved at
udarbejde fremtidige løsninger for sektorer, industrier eller
lande;
- reflektere kritisk over forskellige strategier samt være i
stand til at evaluere og afveje forskellige opfattelser og
forståelser af bæredygtighed.
Kursusindhold
Dette kursus udforsker, hvordan teknologier og institutioner kan
mobiliseres for at understøtte FN’s Verdensmål og særligt mål 13:
handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres
konsekvenser. Kurset er struktureret omkring nyere og aktuelle
casestudier inden for klimaforebyggelse og klimatilpasning. Vi
anvender begreber og teorier fra ’sustainability transitions’
litteraturen til at analysere dynamikker og systemiske aspekter af
teknologier i forskellige sociale sammenhænge. Vi udforsker også
forskellige innovationsmodeller og deres værdikæder med henblik på
at forstå, hvordan disse værdikæde-strukturer påvirker både
udbredelsen og anvendelsen af bæredygtige teknologier. Dette
anvendes derefter på casestudier inden for forskellige sektorer.
Kurset er opdelt i tre moduler. Modul 1 inkluderer sustainability
transitions teori, værdikædeanalyse, cirkulær økonomi, og
miljøvurdering og -forvaltning. I modul 2 udforsker vi de
kulturelle og områdespecifikke kontekster, forretningsmodeller og
markeder samt energieffektivitet. I modul 3 analyserer vi
casestudier inden for forskellige sektorer såsom bygninger,
transport, landbrug og affald.
Litteraturhenvisninger
Litteratur udlevere i løbet af kurset, herunder videnskabelige
artikler og internationale rapporter.
Sidst opdateret
02. juli, 2021