41689 Korrosion og materialer under krævende forhold

2021/2022

Kursusinformation
Corrosion and materials under demanding conditions
Dansk
5
Bachelor
Kurset udbydes som enkeltfag
F5B (ons 13-17)
Campus Lyngby
Klasseundervisning med lektioner og opgaveregning
13-uger
F5A
Skriftlig eksamen
Skriftlig eksamen: 3 timer
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , ekstern censur
41653/41682
41650/41659/(4168041684)/41681/41683/41686/62009 , grundlæggende materialelære
Morten Stendahl Jellesen , Lyngby Campus, Bygning 425, Tlf. (+45) 4525 2213 , msje@dtu.dk
Thomas Lundin Christiansen , Lyngby Campus, Bygning 425, Tlf. (+45) 4525 2208 , thoch@dtu.dk
Kristian Vinter Dahl
41 Institut for Mekanisk Teknologi
http://www.mek.dtu.dk
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Et generelt kendskab til nedbrydning af metaller skal opnås, herunder atmosfærisk korrosion, vandig korrosion, høj temperatur korrosion samt mekanisk nedbrydning, herunder udmattelse, slid og krybning. Udbredte korrosionsformer skal kendes og de indvirkende miljøfaktorer for disse nedbrydningsformer skal kunne identificeres. Desuden formidler kurset viden om slidmekanismer og foranstaltninger mod slid. Den studerende skal på baggrund heraf kunne vælge optimale materialeløsninger og foranstaltninger mod nedbrydning udfra analyse af de kemiske og mekaniske påvirkninger af materialet samt ud fra skadesanalyse. Den studerende skal kunne tage bæredygtighed og genanvendelighed af metaller med i vurderingen når der foretages materialevalg til krævende miljøer og forhold.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • forklare mekanismer for nedbrydning af metaller
  • redegøre for typiske korrosionstyper og deres mekanismer
  • sammenligne korrosionsegenskaber af typisk anvendte metaller og legeringer og finde sådanne oplysninger i materiale databaser
  • beskrive korrosionsbeskyttelse og udvælge en passende metode i en aktuel case
  • vælge optimale testmetoder for karakterisering af korrosionsegenskaber samt at kunne beregne korrosionshastigheder på basis af data
  • påvise de vigtigste mekanismer for højtemperatur korrosion samt hvilke materialer der anvendes til høj temperatur applikationer
  • beskrive de vigtigste slidmekanismer samt materialevalg og overfladebehandlinger til at modstå slid.
  • relatere anvendelse af metaller til applikationer hvor der er risiko for krybning og udmattelse
  • anbefale holdbare materialer under givne forhold samt ud fra skadesanalyse, herunder betragtninger vedrørende bæredygtighed og genanvendelighed
Kursusindhold
Kurset er opbygget med en grundlæggende del om nedbrydning af metaller forårsaget af korrosion og slid. Emner er: Elektrokemi, korrosionsformer, korrosionsmiljøer, korrosionsprøvning og -overvågning. Korrosionsbeskyttelse, herunder katodisk beskyttelse, ændring af miljø og belægninger. Desuden beskrives høj temperatur korrosion under forskellige forhold og materialeanvendelse, test og beskyttelse for høj temperatur korrosion. Slidtyper og mekanismer samt beskrivelse af metoder til at undgå slid beskrives. Mekaniske nedbrydningsmekanismer som krybning og udmattelse beskrives og teknologiske sektorer hvor disse nedbrydningsmekanismer behandles.
Sidst opdateret
01. maj, 2021