41668 Numeriske simuleringer i materialelære
2021/2022
Overordnede kursusmål
Den studerende vil opnå en forståelse af grundlæggende principper
bag numerisk simulering af mikrostrukturudvikling i krystallinkse
materialer (primært metaller) induceret af kemiske, mekaniske og
termiske eksterne påvirkninger, inklusive de deraf følgende
ændringer i materialeegenskaber.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Diskutere principperne bag termodynamiske ligevægtsberegninger
og kinetiske diffusionssimuleringer
- Beskrive principperne bag teknikken lineær programmering
- Sammenligne Monte Carlo teknikker og phase field
simuleringer
- Implementere termodynamiske ligevægtsberegninger og
diffusionssimuleringer til løsninger af problemer, der involverer
komplekse faseligevægte
- Implementere linær programmering til
krystalplasticitetssimuleringer
- Implementere Monto Carlo metoder til at simulere kornvækst og
rekrystallisation
- Relatere resultater fra termodynamiske ligevægtsberegninger og
diffusionsimuleringer eller lineær programmering til virkelige
mikrostrukturer
- Bedømme simuleringsresultaterne fra Monte Carlo simuleringer og
potentielle neteffekter
- Fremlægge de forskellige simuleringsmetoder og de opnåede
resultater mundtligt
Kursusindhold
Kurset undervises i tre moduler, som hver varer en uge med fokus
på: 1) Termodynamiske ligevægtsberegninger og
diffusionssimuleringer, 2) Lineær programmering og 3) Monte Carlo
og phase field simuleringer. Ved slutningen af hver uge præsenterer
de studerende resultaterne af et mindre projekt til lærerne og de
øvrige studerende. Projektet vil fokusere på applikationen af de
metoder, hvori der undervises i den pågældende uge til en
problemstilling inden for materialevidenskaben. Kurset introducerer
de nævnte simuleringsteknikker og de studerende skal implementere
disse for at adressere specifikke problemstillinger der involverer
komplekse faseligevægte, deformationsinduceret ændring af
krystallografisk tekstur og mekaniske egenskaber samt
mikrostrukturforandringer ved rekrystallisation og kornvækst.
Simuleringer vil blive sammenlignet med virkelige mikrostrukturer.
Sidst opdateret
01. maj, 2021