41667 Projektkursus i materialeteknologi
2021/2022
Overordnede kursusmål
Kurset vil sætte de studerende i stand til at anvende deres
teoretiske viden i materialelære (primært metalliske materialer og
polymerer) til en eksperimentel opgave, som er inspireret af
aktuelle behov fra forskning eller industri. Projektarbejde
omfatter alle faser af et projekt, herunder planlægning og
udførelse af relevante laboratorieundersøgelser samt tolkning af
eksperimentelle forsøgsresultater. Kurset giver de studerende
indsigt i projektarbejdsformen.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- identificere relevante arbejdsopgaver til løsning af et projekt
indenfor materialeteknologi,
- foretage materialeteknologisk processering af prøver,
- vurdere muligheder og begrænsninger af eksperimentelle metoder
til materialekarakterisering og prøvning med særlig fokus på
komplementaritet af forskellige metoder,
- foreslå og anvende en passende rutine for eksperimentelle
undersøgelser og etablere en eksperimentel plan,
- forstå og betjene udstyr til at undersøge mikrostruktur og
egenskaber,
- udføre prøvepræparation, mikrostrukturkarakterisering og måling
af materialeegenskaber,
- analysere videnskabelige publikationer i relation til
projektets tema,
- fortolke eksperimentelle resultater af eget projektarbejde i
forhold til teoretiske forventninger og
litteraturrapporter.
Kursusindhold
Materialernes fremstilling og forarbejdning ved varmebehandling,
overfladebehandling og plastisk deformation.
Materialekarakterisering med mikroskopi, røntgendiffraktion og
spektroskopi. Test af materialernes mekaniske egenskaber og
opførelse under mekanisk og kemisk påvirkning. Kort
litteraturstudie og diskussion af materialefænomener samt
mekanismer for at kunne skræddersy mikrostruktur og egenskaber.
Relation mellem processer - mikrostruktur - egenskaber - opførelse
af materialer. Kurset formidler alle trin af projektarbejde som f.
eks. planlægning og udførelse af eksperimentelt arbejde, håndtering
af prøver og resultater, afrapportering.
Projekterne er anvendelsesorienteret og afspejler relevante cases
fra aktuelle problemstillinger i industri og forskning.
Sidst opdateret
01. maj, 2021