Overordnede kursusmål
Kursets formål er at introducere grundlæggende principper og
værktøjer for udvikling af playware systemer bestående af
intelligent hardware og software, samt opbygge en forståelse af
disse playware systemers anvendelse baseret på menneske-maskine
interaktion samt menneske-robot interaktion.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare udviklingen af playware over de seneste 30 år
- Forklare forskellen på klassisk og moderne kunstig
intelligens
- Benytte principper for adfærdsbaserede systemer og implementere
tilhørende algoritmer i playware systemer
- Forklare principper for distribueret processering og
emergens
- Integrere viden om leg og interaktion i syntese
- Analysere og forstå udfordringer i menneske-maskine interaktion
og menneske-robot interaktion
- Designe og implementere playware systemer, herunder
programmering af app samspil med embedded system
- Forklare adaptivitet og implementeringer af adaptivitet i
playware
Kursusindhold
Kurset giver med en række forelæsninger introduktion til
entertainment og educational robotics, playware, adaptive
teknikker, kropslig kunstig intelligens, hardware og software
adaptivitet, modularitet, distribueret processering, tangible
interfaces, menneske-maskine interaktion, interaktionsdesign, leg
og legedynamikker. Øvelsesdelen belyser disse områder ved
introducerende projektarbejde med programmering af samspil mellem
apps og embedded system, og en projektopgave på problemstillinger
fra playware systemer til børns leg og læring, sport, musik og
rehabilitering.
Bemærkninger
Ved overtegning prioriteres Elektrokandidat-studerende, og blandt
disse gives første prioritet til de, der har bestået 31385.
E-learning anvendes i form af web-based tools og digital eksamen.
Sidst opdateret
22. april, 2021