Overordnede kursusmål
Gennem deltagelse i et forskningsprojekt i en kortere periode vil
den studerende forsøge at besvare et spørgsmål eller løse en
opgave, der er relateret til den vejledende PhD studerendes/post
docs arbejde. Den studerende vil desuden tilegne sig linje viden om
et emne indenfor Institut for Kemiteknik's forskningsområde
samt få indblik i hvordan den videnskabelige metode udføres i
praksis i løsningen af en given problemstilling. Derudover opnår
den studerende generelle kompetencer som evnen til at indgå i et
konstruktivt vejleder-vejledt forhold og evnen til videnskabelig
kommunikation – skriftligt såvel som mundtligt.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Arbejde målrettet med søgestrategi i forhold til videnskabelig
litteratur
- Uddrage information fra videnskabelige artikler med relevans
for et videnskabeligt projekt
- Forholde sig kritisk til eget og andres forsøgsdesign
- Planlægge, gennemføre og afslutte et projekt under stramme
tidsbegrænsninger
- Skriftligt formidle resultaterne fra et videnskabeligt projekt
i en rapport eventuelt opbygget som en videnskabelig artikel
- Indgå konstruktivt i et studerende-vejleder forhold
- Opsøge og analysere teknologier der kan komme på tale ved
løsning af den aktuelle opgave
- -
Kursusindhold
Deltagelse i et forskningprojekt i tæt samarbejde med en vejledende
PhD studerende/post doc. Det præcise indhold af projektet aftales
nærmere med vejlederne. Projektet formidles afslutningsvis gennem
en skriftlig rapport.
Bemærkninger
Tilmelding forudsætter at et egnet projekt er aftalt med et af
institut for Kemiteknik's forskningscentre:
PROSYS: Prof. Krist V. Gernaey (kvg@kt.dtu.dk)
Danish Polymer Centre (DPC): Prof. Anne Ladegaard Skov
(al@kt.dtu.dk)
CHEC Research Centre: Prof. Anker Degn Jensen (aj@kt.dtu.dk)
AT-CERE Center for Energy Resources Engineering: Prof. Georgios
Kontogeorgis (gk@kt.dtu.dk)
Pilot: Steen Larsen (stelar@kt.dtu.dk)
For beskrivelser af centrenes forskningsområder se
www.kt.dtu.dk.Sidst opdateret
07. juli, 2021