Overordnede kursusmål
Kursets hovedformål er give de studerende færdigheder i
mikrobiologiske teknikker og anvendelsen af matematiske og
statistiske værktøjer til at analysere og evaluere mikrobiologisk
data genereret igennem kurset. Kurset giver også de studerende en
teoretisk viden om mikrobiologi i relation til dyr, mennesker,
planter, miljø, fødevarer, sygdom og sundhed samt en indføring i
metodiske strategier, der anvendes til bestemmelse og
karakterisering af struktur og funktion hos både gavnlige og
sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Anvende procedurer til at arbejde sterilt og sikkert i et
mikrobiologisk laboratorium
- Forklare opbygning og vækst af de almindeligste mikroorganismer
med relevans for industriel anvendelse og sundhed
- Designe en forsøgsprotokol og udføre basale mikrobiologisk
undersøgelse af fødevarer, kliniske prøver, miljøprøver, osv.
- Anvende eksperimentelle og matematiske metoder til evaluering
af mikrobiologisk vækst eller drab
- Anvende og forklare standardmetoder til bestemmelse af
antibiotika resistens
- Forklare og anvende PCR-baserede metoder til påvisning af
specifikke mikroorganisme
- Redegøre for fordele og ulemper ved forskellige mikrobiologiske
metoder
- Analysere og grafisk præsentere kvantitative data produceret
gennem kurset
- Anvende basale statistiske værktøjer til fortolkning og kritisk
evaluering af resultater
Kursusindhold
Den teoretiske del af kurset giver de studerende en introduktion
til basal mikrobiologi med hensyn til mikroorganismers opbygning,
vækst og diversitet. Udvalgte strukturelle og funktionelle
egenskaber såsom omsætning af næringsstoffer, virulens faktorer,
antibiotika produktion og resistens relateres til mikrobiologiske
metoder. Matematiske og statistiske værktøjer introduceres i
forhold til analyse af mikrobiologiske data.
De praktiske laboratorieøvelser dækker klassiske mikrobiologiske
teknikker som rendyrkning af bakterier, kimtalsbestemmelser,
OD-målinger, og brug af selektive agarplader såvel som molekylær
biologiske metoder som PCR, kvantitativ PCR (qPCR) og MALDI-TOF
identifikation af mikroorganismer. Data generet i løbet af kurset
behandles og præsenteres med relevante databehandlingsmetoder.
Bemærkninger
Studerende optaget på bacheloruddannelsen i Life Science og
Teknologi har fortrinsret til pladser på kurset. Studerende fra
andre studieretninger optages såfremt, der er plads.
Det er vigtigt, at de studerende deltager alle dagene i 3-ugers
perioden.
Sidst opdateret
05. juli, 2021