22440 Fordybelsesprojekt i Medicin og Teknologi - BSc - E13 + Januar

2021/2022

Kursusinformation
Immersion project in Medicine and Technology - BSc - E13 + January
Engelsk
10
Bachelor
Efterår og Januar
Campus Lyngby
Læsegrupper, projektarbejde
13-uger + 3-uger
Aftales med underviser
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Aftales med vejlederen og kan f.eks. være evaluering af skriftlig rapport, mundtlig præsentation eller videopræsentation
Alle hjælpemidler er tilladt
bestået/ikke bestået , intern bedømmelse
Alle kurser på første til fjerde semester i bacheloruddannelsen Medicin og Teknologi.
Minimum 5
Kaj-Åge Henneberg , Lyngby Campus, Bygning 349, Tlf. (+45) 4525 3905 , khen@dtu.dk
22 Institut for Sundhedsteknologi
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
At opnå teoretisk viden og praktiske færdigheder inden for et afgrænset sundhedsfagligt område ved deltagelse i superviserede studiegrupper. Deltagerne får herigennem mulighed for at videreudbygge kompetencer erhvervet i kursusarbejde eller alternativt at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for emner med stor forskningsaktivitet men lidt eller ingen formel undervisningsaktivitet.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Demonstrere kendskab til ingeniørfagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning.
  • Selvstændigt tilegne sig ny viden, fortolke evidens objektivt, identificere relevante argumenter, analysere og evaluere alternative synspunkter, drage berettigede og logiske konklusioner, forklare og begrunde resultater og procedurer, begrunde antagelser, beslutninger og fortolkninger og objektivt følge evidens og logisk ræsonnement.
  • Beherske en teknisk fagterminologi på både dansk og engelsk og benytte denne i et formidlingsperspektiv på begge sprog.
  • Formidle i skrift og tale om tekniske og sundhedsvidenskabelige emner. Herunder beherske sprog og kommunikationsværktøjer, strukturere indhold i henhold til norm, i fortrolig grad gøre anvendelse af fortællestil i overensstemmelse med kontekst og standarder, redigere for fejl, logik, klarhed, uregelmæssig stil og kildeoplysninger og udføre en kontekstanalyse til bestemmelse af kommunikationens formål samt modtagerens kompetencer
  • Bidrage til teknisk problemløsning gennem projektarbejde på egen hånd såvel som i samarbejde med andre. Herunder koordinere teamwork, udfærdige teamkontrakter og evaluere og udvikle teamprocesser.
  • Opnå indsigt, på et kompetent niveau, i et komplekst sundhedsteknologisk system eller problemstilling ved at analysere sammenhænge, funktioner, strukturer og processer, og med udgangspunkt i en system- eller problemanalyse fremstille diagrammer til illustration af systemets eller problemstillingens parametre, variable og randbetingelser.
  • Opstille hypoteser for cause-effect sammenhænge. Herunder rangere systemets eller problemstillingens parametre og tilstandsvariable ud fra deres grad af indvirkning og, hvor relevant, opstille modeller til prædiktion af udvalgte systemtilstande.
  • Med udgangspunkt i en model, designe og udføre cause-effect analyser til karakterisering af systemprocesser og bestemmelse af transitioner i systemtilstande samt rangere effekten af påvirkninger ud fra et bredt spektrum af opstillede kriterier, så som effektivitet, robusthed, sikkerhed, økonomi og bæredygtighed.
  • Anvende generel viden om teknologiens rolle i forhold til bæredygtighed og dens betydning for fremtidens ingeniørfaglige løsninger.
  • Kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, og se dem i en samfundsmæssig kontekst.
  • Emnespecifikt læringsmål 1. Defineret i projektbeskrivelsen.
  • Emnespecifikt læringsmål 2. Defineret i projektbeskrivelsen.
Kursusindhold
Hvert år opdateres en emneliste med projektforslag fra forskellige forskningsgrupper. De deltagende forskergrupper stiller en projektvejleder til rådighed, som superviserer studiegruppens læring og projektarbejde. Deltagerne fordeles i studiegrupper på de respektive projekter baseret på en prioriteret ønskeliste.

Studiegrupperne udvælger i samarbejde med projektvejlederen egnet læsematerialer og tilegner sig viden om emnet i en formaliseret læsegruppe, hvor man på skift fremlægger og diskuterer emner med hinanden.

Studiegrupperne udfærdiger arbejdsplaner, tidsplaner og samarbejdskontrakter og udfører et stykke praktisk ingeniørarbejde relateret til projektemnet.

Studiegruppens arbejde beskrives og præsenteres på én af flere mulige måder: rapport, videodokumentar, mundtlig præsentation.
Bemærkninger
Når det er muligt, bør de foreslåede projekter fungere som et pilotprojekt for et efterfølgende bachelorprojekt.
Projektemner vil blive opdateret løbende på DTU Learn under Discover Medicin og Teknologi.
Sidst opdateret
29. april, 2021