Overordnede kursusmål
At sætte de studerende i stand til at gennemføre et
bygningsdesignforløb i en dansk kontekst og med rimelig sikkerhed
nå frem til et godt resultat indenfor en begrænset tid.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Gengive relevante træk af den moderne bygningskunsts
historie.
- Redegøre for bygningers funktion og udtryk.
- Redegøre for bygningers systemer og deres virkemåde.
- Redegøre for byggeprocessers faser og gennemførelse - craddle
to craddle fra problem til nedrivning.
- Redegøre for byggeriets vigtigste aktørers roller, interesser
og ansvar.
- Gennemføre bygningsregistreringer og bygningsanalyser.
- Anvende forskellige metoder indenfor ingeniørdesign.
- Gennemføre bygningsdesignprocesser fra problemformulering til
optimeret resultater.
- Kommunikere projektresultater mundtligt og skriftligt for
forskellige interessenter.
Kursusindhold
Kurset introducerer grundlæggende viden om aktuel byggeteknik og
færdigheder i at gennemføre ingeniør-designprojekter i løbet af
kursets 13-ugers periode. Kursuselementerne anvendes til at foreslå
og optimere udformningen af en mindre bygning i kursets tre-ugers
periode.
Kurset hviler på anvendelse af viden, metoder og redskaber, som er
erhvervet i tidligere kurser indenfor bærende konstruktioner,
energi, indeklima, kommunikation og BIM.
Kurset træner bl.a.individuelt arbejde og gruppearbejde,
problemformulering, idéudvikling, evaluering, optimering,
fremlæggelse, at give og modtage feed-back samt rapportskrivning
efter et anerkendt format.
Kursets elementer videreudvikles i kursus 11080, Videregående
Bygningsdesign.
Litteraturhenvisninger
Der anvendes følgende litteratur på kurset:
- Knud Peter Harboe: Funktion, form og konstruktion i
arkitekturhistorien
- Bjørn Sandaker: The Structural Basics of Architecture
- Juhani Pallasmaa: Arkitekturen og sanserne
Litteraturen skal først indkøbes efter nærmere aftale i kurset med
holdets lærer.
Bemærkninger
Kurset er for studerende på uddannelsen Bachelor i Bygningsdesign.
Sidst opdateret
01. oktober, 2021