11961 Konstruktionsteorier og design
2021/2022
Anbefales til Byggeteknologi såvel som
Bygningsdesign til konstruktions-studielinjerne.
Overordnede kursusmål
Det er kursets mål at opøve færdigheder i konstruktionsberegninger
og design herunder særlig teori forståelse, statisk opførsel og
computerberegning. Herudover er det målet at give de studerende
strategier og metoder til at designe konstruktioner på grundlag af
deres faglige forudsætninger og kendskab til vekselvirkning mellem
teori, eksperiment og praksis.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Analysere og beskrive den statiske virkemåde af simple rumlige
systemer opbygget af de mest grundlæggende plane konstruktive
elementer og systemer
- Analysere og beskrive den statiske virkemåde af de mest
grundlæggende rumlige konstruktive systemer og elementer
- Anvende lineær elastiske 3D computermodeller til analyse af
rammekonstruktioner
- Anvende lineær elastiske 3D computermodeller til analyse af
plade-, skive- og skalkonstruktioner
- Beskrive konstruktions egenskaber og på denne baggrund udforme
materialeøkonomiske konstruktive løsninger
- Opbygge simple statiske modeller og overslagsdimensionere på
grundlag af disse
- Stille kvalificerede forslag til konstruktive løsninger
- Overveje konceptuelle muligheder og begrænsninger i forbindelse
med en given arkitektonisk teknisk konstruktiv opgave
- Fremlægge og beskrive det statiske system for et blandet
ikke-teknisk og teknisk publikum
Kursusindhold
Det faglige indhold er fordelt på projektopgaver, præsentationer og
forelæsninger, omhandlende teori, design og analyse af
konstruktioner med forskellige bindinger. Der fokuseres på teori,
design og analyse af konstruktioner og på at udvikle overordnede
konstruktive koncepter, samt på forskellige forudsætningers
indflydelse på konstruktionernes udformning. Projektopgaverne
tilrettelægges med henblik på at gøre de studerende i stand til at
fremlægge forslag til løsning af konstruktionsmæssige
problemstillinger med varierende præmisser.
Sidst opdateret
19. maj, 2021