Overordnede kursusmål
Viden fra Uddannelsesretningens redskabsfag samt teknologiske fag
perspektiveres og anvendes i designprojekter og case studies.
Teknologihistorie, arkitekturteori og arkitekturhistorie, samt
videnskabsteori anskues som et designmetodisk reservoir, som kan
anvendes i studerendes egne design projekter. Informationssøgning,
kommunikation- og rapportskrivning øves.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Genkende vigtigste arkitekturretninger fra det 20. århundrede
og benævne vigtigste arkitekturværker og arkitekter fra det 20.
århundrede
- Gengive hovedtræk af byggeteknikkens historie
(teknologishistorie) fra 1750 til 2000 og genkende vigtigste
ingeniørværker (i teknologihistorisk regi) i perioden
1750-2000
- Afkode ingeniørmæssige koncepter ud fra værkanalyse og
litteratur og præsentere det i model og rapport.
- Afkode arkitektoniske koncepter og præsentere dem i model og
rapportform.
- Forstå en eksisterende bygnings arkitektoniske, kontekstuelle
og konstruktionsmæssige ideer og demonstrere det i en model og i en
rapport.
- Genkalde sig fundamentale videnskabsteoretiske principper, samt
grundlæggende regler for rapportskrivning og litteratursøgning
- Konstruere en arkitekturmodel ud fra konstruktionstegninger
(plan, snit og opstalt). Kommunikere et designprincip klart både
hvad angår rum og teknik
- Udlede designprincipper ud fra analyse af et byggemateriale, et
konstruktionsprincip og et klima/energi princip
- Designe på baggrund af et designprincip.
- kendskab til eksperimentelt arbejde
- kende fagets informationsstrukturer og bruge fagrelevante
informationskilder og opstille en litteraturliste på korrekt
form
- overskue og prioritere mange opgaver
Kursusindhold
Kurset er opdelt i flere øvelses forløb, som alle indeholder både
en analysedel og et designprojekt
Arkitekturhistorie/arkitekturteori
Tektonik/byggeskik
Architectural Engineering som design tradition
Vejledning ved tegnebordene (+forelæsninger) udgør undervisningen i
at kunne arbejde med koncepter og design.
Studerende vejledes i at bruge gruppearbejde aktivt og effektivt
både i forhold til at diskutere og forstå viden og i forhold til at
designe.
Mundtlige offentlige præsentationer og gennemgange af
designprojekter og rapporter er en central undervisningssituation.
Ekskursioner konkretiserer forelæsninger og studerendes
litteraturstudier.
Litteraturhenvisninger
Addis, Bill 3000 years of design engineering
-Colquhoun Alan, Modern Architecture, Oxford 2002, isbn:
0-19-284226-9
-Cornell Elias, Byggnadstekniken, Stockholm 1997, isbn
91-85194-13-1
Sidst opdateret
19. maj, 2021