Overordnede kursusmål
At sætte deltagerne i stand til: a) på baggrund af resultater fra
grundlæggende forsøg at opstille en simpel men brugbar konstitutiv
model for jord. b) at foretage analyse af elementære geotekniske
strømnings-, deformations- og brudproblemer, c) at udvikle kritisk
tænkning vedrørende alternative designmetoder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Fastlægge klassifikationsparametre ud fra forsøg, samt skelne
mellem sand, silt og ler ud fra disse
- Beregne lodrette og vandrette spændinger i jord (totale,
effektive og poretryk)
- Beregne konsolideringstiden og skitsere den tidslige udvikling
af spændinger og deformationer under endimensional
konsolidering
- Fastlægge deformationsparametre for ler ud fra
konsolideringsforsøg og feltmålinger
- Fastlægge effektive (drænede) styrkeparametre og udrænede
styrkeparametre ud fra relevante standard triaxialforsøg og
feltmålinger
- Sammenstille styrke- og deformationsegenskaber fastlagt ved
forsøg i en simpel konstitutiv model for jord
- Grundlæggende forståelse af jord ved hjælp af
laboratorieeksperimenter
- Beregne sætninger
- Beregne bæreevne af punkt og stribefundamenter
Kursusindhold
Jordartbeskrivelse. Effektive spændinger, kapillaritet. Jordlags
sammentrykkelighed, konsolideringsteori og -forsøg. Sætninger.
Jords styrke, kort- og langtidsstabilitet, måling af
styrkeparametre. Feltmålinger.
Litteraturhenvisninger
W. Powrie: Soil Mechanics, Concepts and Applications, E & FN
SPON
Optional: N.K. Ovesen et al, 2007: Lærebog i Geoteknik, Polyteknisk
forlag
Sidst opdateret
22. april, 2021