Overordnede kursusmål
Kurset sætter deltagerne i stand til at udføre integreret design af
bygninger med fokus på systemer til opvarmning, køling og
ventilation. Designprocessen understøttes af et dynamisk
simulerings værktøj. Kurset introducerer ikke basis for
projektering af opvarmning, køling og ventilation, men fokuseres på
helhelds tilgang til projektering. Deltagerne lærer at optimere
deres designforslag med hensyn til de foruddefinerede krav til
indeklima og det samlede energiforbrug.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Opstille grundlaget (krav og ønsker) for integreret design af
en bygning med fokus på indeklima og energiforbrug
- Identificere hensigtsmæssige simuleringsværktøjer til at støtte
den gennemførte designproces
- Beregne indeklimaet og energiforbruget i typiske rum ved brug
af dynamiske beregningsmodeller med relativt få inddata vedrørende
bygningens geometri, klimaskærm og installationer
- Foretage indledende beregningsbaserede analyser af hvordan en
række designparametre påvirker indeklimaet og energiforbruget i
typiske rum og i hele bygningen
- Bruge den foreløbige analyse til at identificere og designe
bygningsgeometri og klimaskærm
- Bruge den foreløbige analyse til at identificere og designe
systemer til opvarmning, køling og ventilation, herunder deres
regulering
- Opstille forslag til udformning af en bygning, der opfylder
minimumskrav til indeklima og energiforbrug
- Udføre detaljeret bygningssimulering af indeklima og
energiforbrug
- Vurdere kvaliteten resultaterne fra gennemførte
simuleringer
- Vurdere de forskellige løsningsforslags egenskaber i forhold
til designkravene
Kursusindhold
Integreret design og analyse af bygninger baseret på alment
anvendte løsninger på områderne: klimaskærm, vinduer og
glasfacader, varme- og ventilationsanlæg samt andre relevante
bygningsdele og installationer.
Metoder og beregningsprogrammer til samlet behandling af bygningens
klimaskærm og installationer med hensyn til indeklimaforhold og
bruttoenergiforbrug. Metoder til integreret design omfatter:
opstilling af designkrav til bygningens funktion, opstille
løsningsrum baseret på parameteranalyse af primære designparametres
indflydelse på bygningens funktion, opstilling af designforslag,
udføre analyser og vurderinger af løsningsforslag på basis af
detaljerede beregninger af bygningens funktioner
Eksempler på konkrete designparametre: bygningens form og
orientering, facadeløsninger, isoleringsniveauer, systemvalg
vedrørende varme- og ventilationsanlæg samt køleanlæg, føringsveje
for installationer.
Bemærkninger
I undervisningen kræves at studerende medbringer egen PC. For at
afvikle programmerne, der anvendes i undervisningen, kræves Windows
operativsystem. Studerende med MAC computere kan benytte Boot Camp
til at have et Windows operativsystem på computeren. Studerende ved
DTU kan gratis hente og installere Windows operativsystem via
Microsoft Dreamspark. For yderligere oplysninger se
https://www.campusnet.dtu.dk/cnnet/Software
(kræver DTU login).
Sidst opdateret
17. maj, 2021