Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er at tilegne sig teoretisk viden samt
praktiske færdigheder i de forskellige elektronmikroskopiteknikker
og tilhørende spektroskopier. Det drejer sig specifikt om
transmissionselektronmikroskopi, skanningelektronmikroskopi,
energidispersiv røntgen spektropskopi samt elektron
energitabsspektroskopi. Efter at have fulgt kurset skulle man være
i stand til vælge det rette instrument og den rette teknik til at
løse en specifik karakteriseringsopgave samt at bruge alle
ovennævnte instrumenter. Man skulle være i stand til at udpege
potentielle fejlkilder herunder ændringer af prøven induceret af
elektronstrålen. Endelig skulle man være i stand til benytte data
fra elektronmikroskopi til at underbygge postulater og teorier samt
at diskutere EM data i relation til komplementær data.
Kursusdeltagere bør have en fundamental forståelse af materialers
struktur og faststoffysik. Man skal have kendskab til fysikkens
love og kunne bruge dem.
Efter at have taget kurset burde man være i stand til kritisk at
evaluere data samt evaluere konklusioner afledt af EM data. Man
børe være i stand til at underbygge konklusioner ved at integrere
EM data i en større karakteriseringsportefølje. Man bør kunne
varetage basale EM karakteriseringsopgaver inden for sit eget felt
derunder analyse og feedback.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Identificere de enkelte dele af et elektronmikroskop
- Beskrive de enkelte komponenters funktion
- Diskutere de enkelte værktøjer på baggrund af en
karakteriseringsopgave
- Konstruere en eksperimentel plan for et specifikt
karakteriserings spørgsmål
- Forklare data optaget ved et elektronmikroskop
- Evaluere konklusioner afledt af elektronmikroskopidata
- Kombinere og integrere mikroskopidata med komplementærdata
- Arbejde sikkert, høfligt, og uafhængigt i DTU Nanolabs
karakteriseringslaboratorium
Kursusindhold
Kurset dækker teori om transmissionselektronmikroskopi og
skanningelektronmikroskopi derunder elektronkilder, optik og
billeddannelse. Det dækker fysikken bag billed- og kontrastdannelse
for begge typer af mikroskopi. Teorien bag energidispersiv
røntgenanalyse samt elektronenergitabsspektroskopi introduceres.
Laboratorieøvelserne bruger teorierne fra undervisningen i praksis
og dækker desuden praktisk dataanalyse med kommercielle
softwarepakker. Laboratorieøvelserne dækker desuden den praktiske
brug af instrumenterne samt best-practice tilgange til
karakteriseringsopgaver. Endelig vil kurset giver brugeradgang til
laboratoriets udstyr.
Litteraturhenvisninger
Joseph Goldstein et al: Scanning Electron Microscopy and X-ray
Microanalysis fourth edition, Springer (2018), ISBN
978-1-4939-6674-5
David B. Williams and C. Barry Carter: Transmission Electron
Microscopy – A textbook in materials science, Springer (2009), ISBN
978-0-387-76502-0
Sidst opdateret
07. december, 2021