10507 Overfladefysik og katalyse

2021/2022

Kursusinformation
Surface Physics and Catalysis
Engelsk
10
Ph.d., Fagligt fokuseret kursus
F3 (tirs 8-12, fre 13-17)
Campus Lyngby
Forelæsninger, mundtlige fremlæggelser, evaluering af rapport og formulering af ansøgning.
13-uger
F3A
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Godkendelse af en fem siders ansøgning.
bestået/ikke bestået , intern bedømmelse
10304
Kandidatuddannelse i fysik, kemi, teknisk kemi eller materialevidenskab.
Ib Chorkendorff , Lyngby Campus, Bygning 312, Tlf. (+45) 4525 3170 , Ibchork@fysik.dtu.dk
Jakob Doganli-Kibsgaard , Lyngby Campus, Bygning 312, Tlf. (+45) 4525 3290 , jkib@fysik.dtu.dk
Debasish Chakraborty , debc@fysik.dtu.dk
10 Institut for Fysik
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
At give den studerende indblik i de fysiske fænomener der udspiller sig på atomart niveau på grænsefladen mellem faste stoffer og gasser/væsker. Dette er et emneområde af fundamental betydning for at forstå teknologisk vigtige processer så som katalyse, adhæsion, tribologi, samt mekaniske og kemiske egenskaber af for eksempel nye nanomaterialer. Kurset giver de studerende et overblik over de mest anvendte metoder og en introduktion til hvorledes disse kan anvendes til at løse problemstillinger inden for overfladefysikken. De studerende vil også få lektioner, i hvorledes man skriver ansøgninger samt få indsigt i innovative aspekter med specielt henblik på at lave opstart-firmaer. Et vigtigt aspekt i dette kursus er at kunne kombinere den opnåede viden inden for energiomsætning med en kritisk tilgang til litteraturen og kunne formulere de rigtige videnskabelige spørgsmål og dermed skrive en ansøgning indenfor et relevant område.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forklare fænomener som er bestemmende for overfladers struktur og sammensætning
  • Forklare de fysiske fænomener der er bestemmende for adsorption på overflader.
  • Explain general tendencies in surface reactivity and surface energy.
  • Forudsige nanopartiklers struktur og stabilitet under såvel vakuum som i reaktive atmosfærer
  • Analysere katalytiske processer vha simple model betragtninger.
  • Forklare de vigtigste katalytiske processer og identificere de største tekniske problemstillinger forbundet hermed.
  • Forklare hvordan nanopartikler kan bidrage til løsning af fremtidens energiproduktion.
  • Forklare i detalje de enkelte overfladeanalysemetoder og hvorfor de er overfladefølsomme.
  • Identificere de mest relevante processer for at kunne etablere et fossilfrit samfund
  • Identificere de mest relevante trin i processen til at lave et opstart-firma.
  • Identificere de mest relevante trin i at skrive en ansøgning
  • Evaluere de forskellige metoder og processer der er nødvendige at medtage i en ansøgning
Kursusindhold
Kvantemekanisk beskrivelse af rene overfladers fysiske og kemiske egenskaber, herunder elektroniske og strukturelle/geometriske forhold. Beskrivelse af adsorbater på overfalder under hensyn til elektronstruktur, epitaksi, adsorption/​​desorptionsmekanismer, kemisorption og dynamik af kemiske og fysiske processer. Beskrivelse af forudsætningen for eksperimentelt at kunne studere disse overflader under veldefinerede forhold, hvilket er Ultra-Højt vakuum (UHV) med basis tryk under 10E-13 bar. Gennemgang af de mest anvendte metoder, som for eksempel x-ray photoelectron spectroscopy (XPS), Auger electron spectroscopy (AES), ion scattering spectroscopy (ISS), low energy electron diffraction (LEED), electron microscopy (EM) og scanning probe microscopy (AFM og STM). Endvidere gennemgås fundamentelle aspekter af fænomenet heterogen katalyse - specielt i forhold til fremtidens energyforsyning. Ovennævnte emner søges belyst ved en kombination af oversigtsforlæsninger, spændende nye forsknings- og anvendelses-artikler. Derudover foreløsninger om innovationsprocesser og skrivning af ansøgninger. Et virksomhedsbesøg er også indlagt.
Litteraturhenvisninger
Lærebog: "Concepts of Modern Catalysis and Kinetics" af Ib Chorkendorff og Hans Niematverdriet (ISBN: 978352733268-7 OBS 3rd edition). Supplerende noter udleveres som pdf filer.
Sidst opdateret
29. april, 2021