KU304 Fødevarevidenskabsteori
2020/2021
Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er at give de studerende viden om
videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger af relevans for
fødevarevidenskaben. De studerende skal opnå en forståelse af
videnskabens samfundsmæssige rolle og blive i stand til kritisk at
diskutere de muligheder og begrænsninger som videnskaben rummer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Kursusindhold
Den studerende bliver præsenteret for centrale videnskabsteoretiske
og etiske begreber og teorier - med fokus på anvendelsen heraf på
fødevarevidenskabelige problemstillinger. De introduceres til
videnskab som institution, herunder normer for god videnskabelig
praksis, og til centrale videnskabsteoretiske problemstillinger og
begreber, herunder årsag, forklaring, forskellige slutningsformer,
videnskabelig usikkerhed, tværfaglighed og værdiers rolle i
videnskaben. Herudover introduceres de studerende til centrale
etiske teorier og etiske problemstillinger med relation til
fødevarer. Endelig får de studerende mulighed for at se deres fags
forankring i en bredere offentlig og markedsmæssig sammenhæng.
Bemærkninger
Kurset undervises på Københavns Universitet og er obligatorisk for
studerende på diplomingeniøruddannelsen i fødevaresikkerhed og
-kvalitet.
Sidst opdateret
22. september, 2020