Overordnede kursusmål
At give den studerende kompetencer til:
• At kunne bedømme, hvilke maskintyper der vil være anvendelige til
forskellige typer af formål.
• At kunne udarbejde forslag og alternativer til løsning af
opgaver, der omfatter anvendelsen af elektriske maskiner ved
anvendelse af relevant teori og modeller i et tværfagligt
samarbejde.
• Dokumentere opstillede løsningsforlag med relevante beregninger,
samt planlægge og behandle målinger til verificering.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for den elektromekaniske energiomformning, som finder
sted når elektrisk energi omformes til mekanisk rotationsenergi
(motordrift). (Viden og forståelse)
- Redegøre for den elektromekaniske energiomformning, som finder
sted når mekanisk rotationsenergi omformes til elektrisk energi
(generatordrift). (Viden og forståelse)
- Beskrive sammenhængene imellem motor, gear og belastning ved
henholdsvis motor- og generatordrift. (Viden og forståelse)
- Beskrive DC-maskiners opbygning og virkemåde (Viden og
forståelse)
- Forklare DC-maskiners ækvivalentdiagrammer for maskintyperne
(shunt, serie etc.) og hastigheds-kontrol. (Viden og
forståelse).
- Beskrive den trefasede induktionsmaskines (asynkronmaskinens)
opbygning og virkemåde. (Viden og forståelse)
- Forklare den trefasede induktionsmaskines ækvivalent-diagram,
maskintyper (kortslutnings- og viklet rotor), start og
hastighedskontrol. (Viden og forståelse)
- Beskrive den trefasede synkronmaskines opbygning og virkemåde.
(Viden og forståelse)
- Forklare den trefasede synkronmaskines ækvivalentdiagram, og
redegøre for belastnings-kurver samt spændingskontrol og
effektkontrol. (Viden og forståelse)
- Redegøre for metoder til indkobling af synkronmaskiner på
forsyningsnettet. (Viden og forståelse)
- Beskrive enkelt-fase induktion motors (asynkron motor)
opbygning og virkemåde. Herunder ækvivalentdiagram og
startviklinger. (Viden og forståelse)
- -
Kursusindhold
Læringsmål (fortsat):
Viden og forståelse:
- Beskrive drift og anvendelse af Synkron-, Asynkron-, PM-, BLDC-,
SR-, step- og servomotorer.
Færdigheder:
- Skal kunne anvende modeller, ækvivalenter og karakteristika til
beregning af elektriske maskiners tilstand under indkobling og
drift, samt fastlæggelse af belastningskurver.
- Skal kunne foretage reguleringstekniske beregninger af elektriske
maskiners spændingskontrol og effektkontrol.
- Skal kunne planlægge, udføre og behandle målinger til
fastlæggelse af de karakteristiske data der indgår i ækvivalentet
for DC-maskiner samt de forskellige typer af trefasede synkron- og
asynkronmaskiner.
Kompetencer:
Den studerende skal kunne:
- Bedømme hvilke maskintyper, der vil være anvendelige til
forskellige typer af formål.
- Ved anvendelse af relevante teorier og modeller, i et tværfagligt
samarbejde, udarbejde forslag og alternativer til løsning af
opgaver der omfatter anvendelsen af elektriske maskiner.
- Dokumentere opstillede løsningsforlag med relevante beregninger,
samt planlægge og behandle målinger til verificering.
Indhold:
- Fundamentale grundbegreber om energitransformering og opvarmning
af elektriske maskiner
- DC-, asynkron- og synkronmaskinen
- Specialmaskiner herunder enfasede-, step- og servomotorer
- Spændings-, moment- og hastighedskontrol
- Opbygning, styring og egenskaber af invertere (frekvensomformere)
- Laboratorietest
Litteraturhenvisninger
https://www.polyteknisk.dk/home/akademi/cvSidst opdateret
06. maj, 2020