62B02 Forretningsudvikling og ledelse

2020/2021

DTU Diplom
Obligatorisk modul, EBA - Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse
Kursusinformation
Business Development and Leadership
Dansk
10
Deltidsdiplom
Kurset udbydes som enkeltfag
Undervisning én aften ugentligt kl. 17.00-20.30 over et semester på 14 uger. Opstart ultimo januar og ultimo august.
Campus Ballerup
Undervisning én aften om ugen i 14 uger.
[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]
Aftales med underviser, Eksamen planlægges af sekretariatet på DTU Learn for Life.
Mundtlig eksamen og bedømmelse af opgave(r)
Eksamensform: Mundtlig prøve kombineret med skriftlig projektopgave. Eksamen kan gennemføres individuelt eller i en gruppe på 2 eller 3 studerende. Bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Dato for aflevering og eksamen: Oplyses på DTU Inside.
7-trins skala , ekstern censur
Optagelse på diplomuddannelserne forudsætter: - At ansøger har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse min. på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse. - At ansøger har mindst to års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Isa Keller-Andreasen , Ballerup Campus, Bygning Ballerup , iske@dtu.dk
62 Institut for Ingeniørteknologi og -didaktik
https://www.dtu.dk/uddannelse/efteruddannelse
På instituttet
ca. 3 uger før kursusstart
Overordnede kursusmål
Modulet består af to dele: Strategi samt organisation, som i løbet af modulet integreres i stigende grad.
Strategidelen har til formål at skabe indsigt i virksomhedens indplacering i et konkret strategisk miljø under konkrete strategiske vilkår. I forbindelse hermed at opnå forståelse for nødvendigheden af at tænke og handle strategisk i forhold til den konkrete situation.
Organisations- og ledelsesdelen indeholder en gennemgang af organisationsteoretiske fænomener og giver en forståelse for centrale organisatoriske og menneskelige mekanismer i forbindelse med organisering af erhvervsvirksomheder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forstå sammenhængen mellem generelle samfundsforhold og virksomhedens fremtidsudsigter
  • Forstå virksomhedens organisering, som et sammenhængende komplekst valg af handlingsmuligheder
  • Have viden om og kunne reflektere over teorier og metoder inden for strategi og organisation
  • Reflektere over videnskabsteoretisk erkendelsesgrundlag i forbindelse med strategiske og organisatoriske undersøgelser og eventuelle interventionsforslag
  • Beskrive, analysere og vurdere hvad konkrete brancheforhold betyder for virksomhedens handlemuligheder
  • Beskrive og analysere virksomhedens indpasning i et sammenhængende værdikædesystem
  • Beskrive virksomhedens organisatoriske udfordringer på individniveau, gruppeniveau og total-niveau, med henblik på at komme med forslag til justeringer eller forandringer på et eller flere niveauer
  • Komme med forslag til implementeringsprocessen i forbindelse med konkrete forslag
  • Gennem anvendelse af relevante analyseværktøjer give en præsentation af virksomhedens rammevilkår, muligheder og trusler
  • Gennem anvendelse af relevante analyseværktøjer give en præsentation af virksomhedens styrker og svagheder
  • Komme med forslag til kompetenceudvikling for virksomheden som helhed og på individniveau
  • Fremsætte handlingsinitiativer og vurdere såvel potentialet som risici relateret til disse i forbindelse med deres implementering samt på længere sigt
Kursusindhold
Indhold:
• Idégrundlag og målsætning for virksomheden
• Den strategiske beslutningsproces
• Strategiske analyseredskaber (”værktøjskassen”)
• Virksomhedens strategiske position og ressourcebasis
• Generisk strategi
• Værdikæder og værdikædesystemer
• Gennemførelse af strategier, forandring og udvikling
• Organisationsstruktur
• Virksomhedskultur
• Ledelse og lederroller
• Grupper og teams
• Individ, job og motivation
• HR-cyklus fra rekruttering til pensionering
• Kompetencestrategi
• Kompetencegab-analyser
• Udvikling af menneskelige ressourcer
• Virksomhedens informationssystemer
• Videnledelse og læringsprocesser i organisationer
• Organisations- og omverdensundersøgelser i erkendelsesmæssigt perspektiv
Litteraturhenvisninger
https:/​/​www.polyteknisk.dk/​home/​akademi/​cv
Sidst opdateret
22. december, 2020