62228 International Business

2020/2021

Forretningsudvikling(100)
Eksport: 4. semester
Kursusinformation
International Business
Dansk
15
Diplomingeniør
E1A (man 8-12) og E5A (ons 8-12) og E2B (tors 8-12)
F1A (man 8-12) og F5A (ons 8-12) og F2B (tors 8-12)
Campus Ballerup
Undervisningen i International Økonomi, International markedsføring, Kulturforståelse og interkulturel kommunikation er klasseundervisning opgaveløsning, diskussioner og projektarbejde.
13-uger
E1A, E1A, E1A, E5A, E2B og F2A, F5A, F2B, ekstra dage kan forekomme
Mundtlig eksamen
7-trins skala , ekstern censur
XMØN-U2 og 62197
62161621716218762188621746221662217
Karin Siegumfeldt , Ballerup Campus, Bygning Ballerup , ksie@dtu.dk
62 Institut for Ingeniørteknologi og -didaktik
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
Målet er at den studerende skal identificere kompleksiteten (ændrede forudsætninger) en virksomhed står overfor set i et markedsførings, økonomisk og kulturelt perspektiv ved eksport på BtB markedet.

International markedsføring giver metoder til at vurdere virksomhedens muligheder for eksport på det internationale marked. Der fokuseres på internationaliserings metoder og strategi, der skal gøre den studerende i stand til at fortage analyser der danner baggrund for valg af marked og udvikling af forretningsmodeller. Dette skal endvidere gøre den studerende i stand til at vurdere muligheder/​begrænsninger på det internationale marked.

At give de studerende grundlæggende viden om nationaløkonomi - international økonomis indflydelse på virksomheders markeds muligheder. Sætte dem i stand til at forstå globaliseringens indflydelse ikke alene på virksomheden, men også på samfundet. At give de studerende en forståelse for, hvorledes den førte økonomiske politik direkte påvirker såvel nationer som virksomheder og disses konkurrenceevne og dermed markeds muligheder.

Målet er, at den studerende har kendskab til, hvordan der kan ageres kulturelt intelligent i komplekse, internationale og interkulturelle sammenhænge, fx interkulturelle møder med fx kunder, leverandører, projektledere, kolleger og ledelse. Endvidere lægges der vægt på at sætte den studerende i stand til at forstå og anvende relevante teorier i praksis, samt at forstå betydningen af eget kulturelle baggrund for den interkulturelle interaktion.

De 17 verdensmål vil indgå i undervisningen i de tre fagområder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Dokumentere et ”all-round” kendskab til og overblik over de berørte temaer og begreber inden for international markedsføring, økonomi og kultur
  • Benytte fagterminologi fra international markedsføring, økonomi, og interkulturel kommunikation korrekt
  • Identificere og anvende analytiske modeller inden for international markedsføring, økonomi og kultur korrekt
  • Forklare og relatere brug af teorier inden for international markedsføring og begrunde anvendelsen i en given kontekst
  • Udarbejd strategier for markedsføring på internationale markeder og vurder konsekvenserne
  • Redegøre for de mest almindelige nationaløkonomiske modeller og nøgletal
  • Forklare de overordnede principper omkring kursdannelse og rentearbitrage, såvel inden for som uden for EU.
  • Forklare national- og international økonomis indflydelse på erhvervsklima og erhvervs-muligheder
  • Redegøre for den førte internationale økonomiske politik og konsekvenserne heraf, herunder konkurrenceevnens betydning
  • Forstå og redegøre for akademiske teorier, begreber og variabler inden for kulturforståelse og interkulturel kommunikation
  • Anvende kulturteorier og –begreber i praksis
  • Forstå og analysere forhandlinger, udvælge passende forhandlingsstrategier samt at forklare og forholde sig til interkulturelle forhandlingers kompleksitet
Kursusindhold
International markedsføring: formålet er at give den studerende indsigt og viden om brug af makro- meso- og mikroværktøjer i forbindelse med international markedsanalyse, samt vurdering af virksomhedens internationale konkurrenceevne. Fokus vil være på de enkelte markeder, hvor målet er at vurdere salg og afsætnings potentialet for virksomheden. Den studerende skal kunne analysere de enkelte markeder og forholde sig kritisk og konstruktivt til de muligheder/udfordringer der opstår ved eksport, og derudfra træffe valg omkring markedets attraktivitet. Fagområder der indgår i undervisningen er:
- internationalisering
-virksomhedens internationale konkurrenceevne
-markedsudvælgelsesprocessen
-udvikling af forretningsstrategi
Vi vil arbejde med bæredygtighed, innovation, distribution, IP rettigheder, relations markedsføring og digitalisering hvor, CRM, databaser, Big Data, IoT, sociale medier og andre relevante værktøjer indgår.

International økonomi: Den nationale økonomi er rig på konflikter om, hvad ressourcerne skal bruges til, og hvordan der skal styres; og hele verden er i forandringens tegn. Den økonomiske teori kan give de studerende en relevant forståelse for det beslutningsgrundlag, de politiske valg træffes på. Det nationale regnskab, herunder BNP, BNI, BVT og BFI gennemgås og i forlængelse heraf tillige en række makroøkonomiske nøgletal. Konkurrenceevne, i et internationalt perspektiv, er et centralt emne for forståelsen af den enkelte virksomheds internationale markedsmuligheder.
FNs 17 verdensmål gennemgås og indgår i en integreret betragtning om påvirkningen på nationaløkonomiske og politiske forhold.
Metodeovervejelser til brug i projektarbejde inddrages med fokus på sekundære og primære kilder samt kvantitative og kvalitative metoder.

Kulturforståelse og interkulturel kommunikation:
Kurset giver en introduktion til de akademiske teorier og begreber inden for kultur, kulturforståelse, interkulturel kommunikation, sprogs betydning samt kulturel intelligens. Endvidere gives en introduktion til forhandling, forhandlingsstrategier og forhandlingers kompleksitet i et interkulturelt perspektiv. Undervisningen baseres på praksis, dvs. forståelse, anvendelse og analyse af konkrete cases, øvelser, forhandlinger, eksperimenter, marketingkampagner, forhandlinger, videokonferencer el. lign.
Litteraturhenvisninger
Hans Jørgen Biede: Makroøkonomi - videregående uddannelser, 5. udgave ISBN 9788741272092
Global marketing management, Svend Hollensen SBN13:9781292251806
Kommunikation i internationale virksomheder, Mie Femø Nielsen et al, Samfundslitteratur, 2016
Bemærkninger
Den mundtlige prøve består af to spørgsmål. Der trækkes lod mellem International Markedsføring, International økonomi, og kulturforståelse/​interkulturel kommunikation- begge spørgsmål skal besvares acceptabelt for at bestå eksamen.
Sidst opdateret
18. januar, 2021