Overordnede kursusmål
At træne de studerendes evner til at vurdere og udvikle
virksomheds-strategier i forskellige forretningsmæssige
situationer. Endvidere trænes de studerendes evner til at
samarbejde og kommunikere på engelsk med personer med anden
national baggrund.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Demonstrere kendskab til centrale begreber og modeller indenfor
strategisk ledelse samt evner til at kommunikere herom på
engelsk
- Anvende kursets værktøjer og modeller til at analysere
virksomhedens omgivelser mhp. at identificere strategiske trusler
og muligheder
- Anvende kursets værktøjer og modeller til at analysere
virksomhedens ressourcer og kompetencer mhp. at identificere
virksomhedens strategiske styrker og svagheder
- Redegøre for hvordan virksomhedskultur og -historie påvirker
virksomhedens strategiske udviklingsmuligheder
- Redegøre for betydningen af kulturelle forskelle
- Identificere virksomhedens interessenter og analysere deres
betydning for virksomhedens valg af strategi
- Redegøre for forskellige typer af overordnede
forretningsstrategier samt specifikke strategier mhp. på at øge
virksomheders internationalisering og innovationsevne
- Vurdere forskellige forretningsstrategiers potentiale med
udgangspunkt i analyser af virksomhedens konkurrencemæssige
situation
- Redegøre for metoder og udfordringer i forbindelse med
implementering af strategiske ændringer
Kursusindhold
- Virksomhedens overordnede vision, mission og værdigrundlag
- Interessentanalyse
- Strategisk analyse (intern og ekstern)
- Identifikation af kritiske succesfaktorer og behov for
kompetenceudvikling
- Generiske konkurrence- og koncernstrategier
- Udvikling af forslag til forretningsstrategier
- Evaluering og valg af strategi
- Introduktion til strategiimplementering
- Ledelse af forandringer
- Virksomhedscases
Litteraturhenvisninger
Johnson, Whittington & Scholes: Exploring Strategy - Text and
cases, Pearson FT Prentice Hall, 10th. or 11th. ed.
Bemærk at DTU Bibliotek Ballerup har klassesæt til udlån.
Bemærkninger
Kurset er en del af International Business Semester (IBS).
Indstilling til eksamen forudsætter som udgangspunkt deltagelse i
gruppepræsentationer samt fremmøde til minimum 80% af lektionerne.
Sidst opdateret
28. april, 2021