46200 Planlægning og udvikling af vindmølleparker

2020/2021

Pga. Covid-19 er undervisningsformen omlagt til on-line, studieturen erstattes af webinars og eksamen omlægges til on-line format. Disse ændringer til den oprindelige kursusbeskrivelse er kun gyldig ved kurset i januar 2021.
Kursusinformation
Planning and Development of Wind Farms
Engelsk
5
Kandidat
Januar
Campus Lyngby
ON-LINE
Forelæsninger, øvelser og projektarbejde i grupper af fire studerende
3-uger
Sidste dag(e) i 3-ugersperioden, (sidste dag i 3-ugers perioden)
Skriftlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Evaluringen er baseret på skriftlig eksamen (1 time), en mundtlig præsentation af gruppens projektopgave samt selve projektrapporten. Der gives én samlet karakter for kurset (helhedsvurdering). I 2021 ERSTATTES DEN SKRIFTLIGE EKSAMEN MED EN INDIVIDUEL ONLINE QUIZ PGA. COVID-19-SITUATIONEN
1 time
Uden hjælpemidler
7-trins skala , ekstern censur
46300 , Vindkraft og aeroteknologi. Kendskab til programmering, eksempelvis 02633
Niels-Erik Clausen , Risø Campus, Bygning 115, Tlf. (+45) 4677 5079 , necl@dtu.dk
Rogier Ralph Floors , Risø Campus, Bygning 125 , rofl@dtu.dk
Tom Cronin , Risø Campus, Bygning 115, Tlf. (+45) 4677 5961 , tocr@dtu.dk
46 Institut for Vindenergi
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
At give den studerende et overblik over projektarbejde i forbindelse med udvikling af nye vindmølleparker. Kurset giver den studerende en introduktion til måling og modellering af vindressourcen, principper for placering af målemaster og vindmøller i en park, vindmølleparkers økonomi og tilskudsmekanismer. Endvidere gives et overblik over påvirkninger på miljø og samfund fra vindmølleparker.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Beskrive metoderne for vindressourcevurdering samt deres fordele og ulemper
  • Forklare proceduren for valg af placering af en meteorologistation til vindmåling samt krav til og usikkerheder ved måling af vindressourcen
  • Beregne den årlige energiproduktion for en given vindmøllepark i et terræn, der ligger inden for WAsP-modellens gyldighedsområde
  • Identificere og beskrive fejlkilder og usikkerheder ved vindressourcevurderinger og beregning af produktionen fra en vindmøllepark
  • Beregne de vigtigste økonomiske nøgletal for et vindmølleprojekt og forklare deres relevans
  • Identificere de vigtigste miljøpåvirkninger fra et vindmølleprojekt og foreslå måder til at reducere disse miljøpåvirkninger
  • Forklare fordele og ulemper ved de tre mest benyttede støtteordninger til vindenergiprojekter
  • Forklare de enkelte trin i udviklingen af en en vindmøllepark under hensyntagen til en balance mellem hensynet til årlig elproduktion, belastning af møllerne, økonomi, nettilslutning og miljø- og samfundspåvirkninger
  • Forklare de vigtigste trin i udviklingen af netforbindelse for en vindmøllepark
  • Udføre en simpel interessentanalyse og foreslå tiltag til involvering af relevante interessenter
Kursusindhold
Introduktion til marked og politik samt støtteordninger for vedvarende energi.
Vindressourcer og designvindforhold: anemometri; design og placering af meteorologiske stationer; vindfordelinger; observeret, generaliseret og beregnet vindklima; vindatlas og numerisk vindatlas, højdekort og ruhedsklasser og ruhedskort, lægivere, kølvand fra vindmøller, mikroskala strømningsberegninger (WAsP); kortlægning af vindressourcer; layout af vindmøllepark; beregning af årlig elproduktion fra vindmøllepark.
Procedure for miljøgodkendelse af vindmølleprojekter (VVM). De enkelte miljøpåvirkninger fra vindmøller. Introduktion til økonomi for vindmølleparker. Introduktion til netforbindelse af en vindmøllepark. De studerende vil arbejde i grupper af fire. Resultatet af gruppearbejdet dokumenteres i en rapport og ved en mundtlig præsentation for alle kursusdeltagere.
Litteraturhenvisninger
Kursusnoter og præsentationer
Bemærkninger
Undervisningen gives som fem dage med forelæsninger samt øvelser, syv dage med projektarbejde og én dag med besøg til en vindmøllepark.
Sidst opdateret
19. marts, 2021