41808 Eksperimentel faststofmekanik
2020/2021
Undervisningen i januar 2021 vil blive
afholdt på campus.
Overordnede kursusmål
At give deltagerne praktisk og rapporterings-erfaring med
eksperimentelle metoder til bestemmelse af mekanisk deformation,
spænding, friktion og slid.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for standardmetoder til eksperimentel bestemmelse og
illustration af mekaniske deformationer og spændinger.
- Redegøre for metoder til eksperimentel bestemmelse af
egenskaber for maskinelementer som f.eks. bolt-samlinger og
lejer.
- Redegøre for formålet med konkrete eksperimenter, og konkludere
klart, afbalanceret og brugbart ud fra resultaterne.
- Demonstrere praktisk erfaring med anvendelse af et udvalg af
eksperimentelle metoder til bestemmelse af mekanisk deformation,
spænding, friktion og slid.
- Anvende beregningsprocedurer og computerprogrammer til analyse
af eksperimentelle resultater for et udvalg af eksperimentelle
tekniker.
- Redegøre for mulige fejlkilder i eksperimenter.
- Sammenholde forsøgsresultater med teoretiske forudsigelser, og
give forklaringer eller hypoteser for evt. afvigelser.
- Udfærdige skriftlige forsøgsrapporter som er strukturerede,
fyldestgørende, kortfattede, klare, kritisk vurderende /
konkluderende, og i øvrigt i overensstemmelse med god skik for
skriftlig fremstilling indenfor fagområdet.
Kursusindhold
Eksperimentel bestemmelse af et udvalg af følgende:
Felt-deformationer vha. stereo-optiske metoder; Tøjninger med én-
og tre-aksede strain gauges; Elastiske egenskaber og materialedata
for metaller og fiber-armerede kompositmaterialer vha.
trækprøvemaskine; Mekaniske svingninger via standard
impulshammer-baseret modal test eller scanning laser-Doppler
vibrometry; Bolt-stivhed og friktion i samlinger; Belastning og
friktion for hydrodynamiske lejer; Teknisk rapportering.
Bemærkninger
Studerende optaget på kandidatretningen Konstruktion og Mekanik har
fortrinsret til kurset.
Sidst opdateret
16. december, 2020