41418 Grønne brændstoffer og power-to-x

2020/2021

Kursusinformation
Green fuels and power-to-x
Engelsk
5
Kandidat
Kurset udbydes som enkeltfag
F3A (tirs 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger, opgaveregning og designprojekt.
13-uger
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
De studerende arbejder i grupper på et projekt gennem hele kurset. Det endelige resultat er en grupperapport og en mundtlig præsentation af arbejdet. Midtvejs gennem kurset afleveres første del af rapporten. Helhedsvurdering.
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
41401.41402
Lasse Røngaard Clausen , Lyngby Campus, Bygning 403, Tlf. (+45) 4525 4165 , lrc@mek.dtu.dk
Anders Christiansen Erlandsson , Lyngby Campus, Bygning 403 , acerl@mek.dtu.dk
41 Institut for Mekanisk Teknologi
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
At gøre det muligt for de studerende at evaluere grønne brændstoffer og power-to-x, og hvilken rolle det kan få i et fremtidigt grønt energisystem samt fordele og ulemper ved de forskellige brændstoffer. Et hovedformål er at lære hvordan man designer, modellerer og analyserer brændstofproduktionsanlæg. Bemærk, at power-to-X dækker produktion af mange forskellige produkter, der kan produceres ud fra elektricitet. Dette kursus vil fokusere på produktion af brændstoffer, men også på produktion af kemikalier som metanol og ammoniak. Elektricitet-til-varme ved hjælp af en varmepumpe er ikke en del af kurset.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Redegøre for hvilken rolle grønne brændstoffer og power-to-x kan have i et fremtidigt grønt energisystem
  • Redegøre for de vigtigste grønne brændstoffer – inklusiv fordele og ulemper
  • Redegøre for hvordan disse brændstoffer kan blive produceret ud fra råmaterialer såsom biomasse, CO2 og grøn elektricitet
  • Redegøre for begrebet polygeneration (brændstof, elektricitet, varme, biochar, gødning, etc.) og de mulige fordele ved høj anlægsfleksibilitet
  • Diskutere relevante slutanvendelser for hvert brændstof (forbrændingsmotor, gasturbine, brændselscelle eller kemisk råmateriale)
  • Beregne den samlede CO2-emission for de forskellige brændstoffer inklusiv effekten af produktionsmetode og råmateriale
  • Beregne energieffektiviteten af de forskellige produktionsmetoder og den samlede energieffektivitet når slutanvendelsen medtages.
  • Evaluere den økonomiske performance for forskellige brændstoffer, inklusiv valg af produktionsmetode
  • Designe og modellere et forsimplet produktionsanlæg ved brug af komponentbaserede termodynamiske programmer såsom Dynamic Network Analysis (DNA) eller Aspen Plus
Kursusindhold
Kurset omhandler brændstoffer (og kemikalier) såsom metanol, dimethyl ether (DME), metan, ammoniak og jet brændstof, og besvarer spørgsmål såsom: Hvad er fordelene og ulemperne ved hvert brændstof? Hvordan kan disse brændstoffer blive produceret? Hvilken slutanvendelse passer til et givent brændstof? Hvad er klimapåvirkningen, den økonomiske performance og samlede energieffektivitet ved et givent brændstof?

De primære teknologier som indgår i kurset er: termisk forgasning og pyrolyse af biomasse, elektrolyse, katalytisk syntese af brændstoffer og kemikalier, men også carbon capture and storage (CCS) til produktion af brint ud fra naturgas samt carbon capture and use (CCU).

I løbet af kurset vil du udføre et designprojekt i en gruppe om grønne brændstoffer eller power-to-x. Projektet vil fokusere på et specifikt brændstof og dække følgende dele: 1) en beskrivelse af brændstoffet og fordele og ulemper sammenlignet med alternative brændstoffer, 2) den potentielle rolle i et grønt energisystem, 3) mulige produktionsveje og indikativ økonomi af udvalgte produktionsveje, 4) en termodynamisk simulering af et forenklet produktionssystem eller en mere detaljeret simulering af nøgledele af et produktionssystem. Denne simulering udføres ved hjælp af et komponentbaseret termodynamisk software såsom DNA (udviklet på DTU Mekanik), eller det kommercielle software Aspen Plus.
Sidst opdateret
07. maj, 2020