41392 Journal club i fluid mekanik
2020/2021
Overordnede kursusmål
At bringe den studerende i stand til bedre at forstå og forholde
sig kritisk til forskning inden for fagområdet fluid mekanik. At
gøre den studerende fortrolig med vigtige videnskabelige artikler
og andre publikationer indenfor feltet. At bringe den studerende i
stand til at gennemgå andre og egen artikler. At bibring den
studerende evnen til at kommunikere og diskutere videnskabelige
synspunkter.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Foretag et litteraturstudie af et specifikt emne i
biblioteksdatabaser
- Udvælge de mest relevante artiker fra litteraturstudiet
- Relatere forskellige artikler indenfor et specifikt emne og
give et kort overblik over state-of-the art
- Gennemgå metoder og resultater fra en videnskabeligt
artikel
- Foretage en kritisk vurdering af diskussion og konklusion af en
videnskabelig artikel
- Præsenter indholdet af en videnskabelig artikel mundtligt for
studerende
- Deltage konstruktivt i en diskussion af et videnskabeligt
arbejde
- Gennemgå en artikel skrevet af en peer studerende
- Præsentere egne resultater i en form som kan anvendes ved
videnskabelige konferencer
Kursusindhold
Kurset vil bestå af præsentationer af de studerende af
videnskabelige artikler fra anerkendte tidsskrifter. Formål,
resultater og konklusioner skal præsenteres, og en kritisk
gennemgang af metode og resultater skal foretages. Den enkelte
studerende skal redegøre for de vigtige elementer i artiklen, og
hvordan dette kan bidrage til vedkommendes forskningsprojekt.
Præsentationerne gives som visuelle præsentationer og skal
resultere i et resume af de vigtigste resultater og konklusioner.
Bemærkninger
Artiklen udvælges i forvejen af ​​den
studerende som skal holde præsentationen på den aktuelle kursusdag.
Den ansvarlige underviser skal godkende de valgte artikler. For
hver kursusdag skal alle deltagere have læst og adgang til den
valgte artikel. Ph.d. vejlederne kan deltage i oplæg og
diskussioner. Hver studerende skal fremlægge mindst 2 artikler i
løbet af kurset samt deltage i 12 seminarer.
Sidst opdateret
05. maj, 2020