Overordnede kursusmål
At sætte de studerende i stand til at kunne anvende termodynamisk
teori på praktiske anvendelser, både de fænomener som observeres i
hverdagen, anvendelser i produkters design og til beskrivelse af
komponenter, processer og systemer i energitekniske anlæg såsom
kraftværker, motorer, køleanlæg og varmepumper.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- forstå termodynamiske principper
- lave modeller af lukkede og åbne systemer
- lave beregninger med Termodynamikkens første og anden
hovedsætninger
- omsætte teoretisk viden til praktiske problemer
- beregne termodynamiske tilstandsændringer
- beregne kredsprocesser (kraftværker, køleteknik, motorer
osv.)
- beregne varmeovergang og strømningsprocesser
- beregne termodynamiske processer med EES ("Engineering
Equation Solver")
- forstå at anvende termodynamikken i hverdagen
- forstå at anvende termodynamikken i produktudvikling
Kursusindhold
Termodynamikkens begreber og terminologi. Bevarelsessætninger for
masse og energi (både kontrolmasse og kontrolvolumen).
Fasediagrammer og kredsprocesser. relevante processer som
kraftværker, motorer, køleskabe, Anvendelse af simuleringsmodel,
brug af simuleringsværktøjet Engineering Equation Solver (EES), og
generel introduktion til modellering og simulering af
energisystemer. Beregning af varmeoverføring og strømning.
Diskussion af termodynamisk design og dimensionering. Anvendelse af
termodynamikken til beskrivelse af observationer og produkter i
dagligdagen
Litteraturhenvisninger
Birkkjær, A., S. Gundtoft og A. Bredahl Eriksen:
Termodynamik
4. udgave
Ny Teknisk Forlag
ISBN: 8757127700
Bemærkninger
Kurset er gyldigt som teknologisk linjefag for bachelor i
Produktion og konstruktion (5. semester).
Sidst opdateret
07. maj, 2020