34553 Anvendt solcelleteknologi

2020/2021

Kursusinformation
Applied photovoltaics
Engelsk
5
Kandidat
Kurset udbydes som enkeltfag
Juni
Risø campus
Det foreslås at de studerende organiserer fælles transport og undersøger mulighed for delebiler f.eks. Share-Now or Green Mobility.
Forelæsninger, øvelser i laboratoriet, i felten og gruppearbejde.
3-uger
Sidste dag(e) i 3-ugersperioden
Bedømmelse af øvelser og rapport(er)
Laboratorie rapporter og en quiz
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
34552 , Solcellesystemer
Minimum 5 Maksimum: 25
Sergiu Viorel Spataru , sersp@fotonik.dtu.dk
Sune Thorsteinsson , Risø Campus, Bygning 129, Tlf. (+45) 4677 4521 , sunth@fotonik.dtu.dk
34 Institut for Fotonik
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kurset er et laboratoriekursus, der tilbyder den studerende praktiske øvelser inden for karakterisering og fabrikation af solcellemoduler. Den studerende vil blive præsenteret for de mest almindelige karakteriseringsmetoder, der bliver benyttet i industrien. Karakterisering af solcellekomponenter vil blive udført i laboratoriet og i felten, hvor de elektriske, termiske og optiske karakteristika vil blive målt. De studerende vil endvidere anvende tre forskellige billedtekniske metoder, der vil sætte dem i stand til at differentiere, hver metode med dens særlige fordele i relation til detektering af fejl i solcellemoduler. Billedteknikkerne er termografering, elektroluminescens og fotoluminescens, og disse metoder vil blive udført på et lille PV-modul de studerende selv har bygget. Den studerende vil også opnå kendskab til metoder til at måle solindstrålingen og analysere ydelsesdata fra faktiske installationer. Kurset fokuserer primært på PV komponenter baseret på krystallinsk silicium, men enkelte forelæsninger vil behandle karakterisering af tyndfilmssolceller.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Lave en detaljeret beskrivelse af de nødvendige produktionstrin for at fabrikere krystallinske silicium moduler
  • Designe egnet cellekonnektering for nettilsluttede- og ødriftsanvendelser
  • Forklare, hvordan indstråling og temperatur ændrer UI-kurven for solcellekomponenter
  • Forklare indstrålingsvinklens indvirkning på transmission og refleksion
  • Beskrive de bagvedliggende principper for termografering, elektroluminescens og fotoluminescens og beskrive deres unikke fordele når fejl i solcellemoduler skal detekteres
  • Designe og udvælge egnet instrumentering for elektrisk, termisk og optisk karakterisering af solcellekomponenter
  • Udvælge egnede sensorer til detaljeret måling af solindstråling og meteorologiske parametre
  • Beskrive vigtigheden af kalibrering og sporbarhed af solcellemålinger
  • Udvælge egnet instrumentering for monitorering af elektriske ydelsesdata og være i stand til kritisk at analysere data
Kursusindhold
Kurset vil præsentere den bagvedliggende teori for de mest almindeligt anvendte solcellekarakteriserings- og billedtekniske fejlfindingsmetoder. Der vil yderligere blive afholdt forelæsninger, der i stor deltaljeringsgrad beskriver, hvordan krystallinske siliciummoduler bliver fabrikeret. Disse forelæsninger efterfølges af laboratorieøvelser, hvor studerende anvender forskellige elektriske, termiske og optiske karakteriseringsmetoder og de studerende vil også bygge deres eget minisolcellemodul. Kurset afsluttes med gruppearbejde omkring laboratorieøvelserne og de studerende vil præsentere deres resultater mundtligt
Bemærkninger
Undervisere:
Nicholas Riedel, Sune Thorsteinsson, Peter Behrensdorff Poulsen, Gisele Alves dos Reis Benatto
Sidst opdateret
05. maj, 2020