Overordnede kursusmål
For at understøtte forståelsen af kolloide systemer samt
grænsefladefænomener i flerfasesystemer får deltagerne i dette
kursus en indføring i relevante målemetoder. De pågældende systemer
er meget komplekse og eksperimentel undersøgelse og afprøvning er
meget udbredt i virksomheder, der fremstiller kolloide produkter og
produkter, der baserer sig på grænsefladefænomener. Dette gælder
blandt ander malings-, fødevare- og farmaceutisk industri. Kursets
mål er at bibringe deltagerne en forståelse af en række fænomener
indenfor kolloid- og grænsefladekemi ved hjælp af eksperimentelle
metoder af industriel betydning.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- udføre forskellige typer af målinger på kolloide systemer
- vurdere relevansen af forskellige målemetoder til kolloide
systemer
- kombinere kvalitative observationer og kvantitative målinger
til karakterisering af kolloide systemer
- karakterisere kolloide systemer med hensyn til stabilitet
- udføre målinger af forskellige grænsefladefænomener
- vurdere relevansen af forskellige metoder til måling af
grænsefladefænomener
- måle overflade- og grænsefladespænding
- beskrive kapillaritet i porøse materialer udfra en kombination
af målinger
- rapportering af videnskabelige data
Kursusindhold
Deltagerne udfører i mindre hold ca. 5 øvelser, der dækker
områderne: kolloider (herunder dispersioner, opløsninger af
makromolekyler og miceller) og grænseflader. Gennem selvstændige
forsøg sammenholdt med relevant litteratur illustreres de
muligheder og begrænsninger, der ligger i forskellige målemetoder.
Øvelserne foregår i tæt kontakt med igangværende forskning. Blandt
de emner som øvelserne kan omfatte er bl.a. emulsionsstabilitet,
kapillaritet, overfladespænding, kontaktvinkel, mikroemulsioner,
grænsefladespænding, reologi og solubilisering. Rapporter
udfærdiges for alle øvelser.
Bemærkninger
Kurset tages normalt umiddelbart efter kursus 28315
Sidst opdateret
13. maj, 2020