26374 Anvendelse af analytisk kemi i uorganisk og fysisk kemi,
laboratoriekursus
2020/2021
Undervisningen i januar 2021 vil blive
afholdt på campus.
Overordnede kursusmål
I dag findes en omfattende række af værktøjer til at bestemme den
kvantitative sammensætning af et system. Ingeniørstuderende i kemi-
og bioteknologi skal udvikle en forståelse for, hvordan disse
værktøjer kan benyttes til at løse analytiske opgaver. Målet for
dette kursus er at give de studerende kendskab til elementær
laboratorieteknik, ikke-instrumenterede metoder og instrumenterede
metoder, og deres anvendelse i uorganisk og fysisk kemi.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- forklare og anvende god laboratoriepraksis ved kvantitativ
overførsel af faste og flydende stoffer.
- estimere prøve- og reagensmængder
- tilrettelægge en øvelse sådan at tiden i laboratoriet bliver
udnyttet hensigtsmæssigt og beregne prøveresultatet med det
korrekte antal betydende cifre.
- foretage en volumetrisk bestemmelse med en traditionel
glasburette
- indstille en titratorvæske til 3 promilles nøjagtighed.
- udfører en nitrogenbestemmelse efter Kjeldahlmetoden.
- foretage automatiserede potentiometriske bestemmelser hvor
glaselektrode-referenceelektrodesættet kalibreres når de anvendes,
og hvor der i mindst et forsøg fastlægges instrumentparametre.
- foretage en kvantitativ spektrofotometrisk bestemmelse.
- bestemme opløselighed af et tungt opløseligt salt i vand og en
række vandige opløsninger af forskellige salte.
- måle specifik ledningsevne og foretage
ledningsevnetitreringer.
- bygge udvalgte elektrokemiske halv-elementer, samle dem til en
celle (efter et skema med den sædvanlige cellenotation) og måle
dennes nulstrømspotential.
Kursusindhold
Analytisk kemis anvendelse i uorganisk og fysisk kemi:
laboratorieøvelser og teori. De kvantitative analyser inkluderer
både volumetriske og instrumenterede analyser. 9 øvelser.
Sidst opdateret
15. december, 2020