11108 Bygningsintegrerede solcellesystemer
2020/2021
Kurset vil blive tilbudt første gang i
efteråret 2019.
Overordnede kursusmål
Kurset vil tilvejebringe bygningsingeniører med viden om
bygningsintegrerede solcellesystemer (BIPV) så disse kan anvendes i
bygningsdesign. Samtidig vil kurset tilvejebringe byggeteknisk
viden til solenergiingeniører, således at der tilvejebringes en
forståelse af de byggetekniske krav, der stilles til BIPV.
Kursusdeltagerne vil etablere en viden om arkitektoniske og
æstetiske krav og stifte bekendtskab med teknologier, der kan
balancere krav til energieffektivitet og æstetik. Deltagerne vil
også blive præsenteret for installations- og sikkerhedsprincipper,
der skal anvendes ved installation af solceller, og yderligere
blive i stand til at estimere den energi, en BIPV installation
forventes at generere samt hvordan denne energi indvirker på
bygningens energiramme. De studerende bliver også i stand til at
forklare virkemåden og anvendelsen af PVT-systemer på bygninger.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare den fotovoltaiske energikonvertering
- Have kendskab til forskellige solcelleteknologier
- Have kendskab til nettilslutning af solceller
- Forklare omgivelsernes indflydelse på energiproduktionen
- Være i stand til at anvende solceller i byggeriet
- Have kendskab til æstetiske krav og teknologier herfor
- Være i stand til at estimere energiproduktionen fra en BIPV
installation
- Have kendskab til, hvordan den genererede energi ændrer
bygningens energiramme
- Have kendskab til PVT systemer, deres anvendelse og ydelse
- Have kendskab til strukturelle og klimaskærmsegenskaber af
BIPV
Kursusindhold
Kurset vil forklare basale principper for fotovoltaisk
energikonvertering og installation af solcellesystemer. Detaljer
gives i andre kurser – fx Solcellesystemer. Efterfølgende vil
byggematerialer og æstetiske krav blive forklaret og teknologier
til at opnå god æstetik, vil blive præsenteret. Principper for at
estimere den producerede energi, og hvordan denne påvirker
bygningens energiramme, vil blive forelagt. PVT systemer vil blive
forklaret; dvs. deres virkemåde, deres installation og deres
ydelse. Til sidst vil detaljerede krav til styrke- og
fugtbarriereegenskaber for byggematerialer blive forklaret.
Eksempler vil blive vist undervejs og gæsteforelæsere vil dele ud
af deres erfaring.
Sidst opdateret
15. maj, 2020