Overordnede kursusmål
Fremkomsten af effektive multi-core computere har givet forskere
muligheder for at udføre komplicerede simuleringer på økonomisk
overkommeligt hardware, men kun få af anvendelserne udnytter
mulighederne tilstrækkeligt godt. Dette skyldes mangel på viden og
erfaring i at skrive effektive programmer til high-performance
computere med moderne arkitekturer.
Kurset sætter deltagerne i stand til at arbejde med større
beregningsproblemer i Scientific Computing, og deres implementering
på moderne cache-baserede multi-core/multi-CPU computere. Kurset
indeholder desuden en introduktion og praktiske øvelser i at
anvende CUDA programmeringsmodellen for heterogene CPU-GPU
systemer.
Dette kursus giver en introduktion til de færdigheder, der kræves
for at udnytte mulighederne i high-performance computing. Det giver
viden om organisering og analyse af software og præsenterer metoder
og værktøjer til dette.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- forklare de fundamentale byggeklodser af moderne cache-baserede
computer systemer samt højtydende grafikkort
- udnytte vekselvirkning mellem komponenter som CPU, GPU, caches
og memory
- analysere Scientific Computing problemer
- anvende optimeringsteknikker på eksisterende koder
- designe parallelle koder for Scientific Computing
problemer
- skrive parallelle programmer med OpenMP og CUDA
- skrive effektive koder til multi-kerne processorer og
mange-kerne grafikkort
- anvende moderne værktøjer til parallelprogrammering
- udføre og dokumentere computer eksperimenter
Kursusindhold
Introduktion til højtydende computere med vægt på de aspekter der
bestemmer computerens ydeevne ved numeriske beregninger for store
problemer. Parallelle computere og grafikkort: arkitektur og
netværk, med vægt på multi-kerne og SMP computere.
Parallel-programmering med OpenMP samt CUDA.
Bemærkninger
Programmering og implementering af C/C++ kode udgør en væsentlig
del af kurset, og derfor anbefales at man har fulgt kursus 02635
(eller et lignende kursus) før man tager dette kursus! Kontakt
venligst den kursusanvarlige for at høre mere om forudsætninger.
Undervisningsmaterialet består af udleverede noter.
Kurset henvender sig til studerende fra alle master programmer.
Kurset er en forudsætning for kurset 02616 Storskala modellering.
Sidst opdateret
05. maj, 2020